Nordea logotype

Om at arbejde i Nordea

Værd at vide

Der rejser sig mange spørgsmål, når man skal vurdere en ny arbejdsplads. Her har vi givet vores bud på nogle af de mest indlysende.

Du er velkommen til at ringe til Helle Schmidt-Hansen i HR-Afdelingen på 33 33 52 12.

Du kan også skrive til os, hvis du har spørgsmål om det at være elev eller om uddannelsen. Der kan godt gå noget tid, inden du får svar, men vi svarer dig hurtigst muligt. Skriv til os

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Når man bliver ansat i Nordea, er arbejdsstedet aftalt på forhånd. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal blive dér. Vi ser nemlig mobilitet som et succeskriterium. Både når det gælder om at påtage sig nye arbejdsopgaver, og når det handler om at flytte arbejdssted rent geografisk. Beslutningen om at flytte fra et arbejdsområde til et andet træffer du naturligvis sammen med os.

Foreninger og fritid

Nordea byder på mange sociale aktiviteter med foreninger og klubber, hvor man kan dyrke sine interesser sammen med kolleger. Der er idrætsforeninger inden for bl.a. fodbold, håndbold, badminton, golf, petanque og orienteringsløb. Vi har også en pc-klub, vinklubber, kunstforeninger og mange flere.

Hjemme-pc

Som elev vil du få stillet en bærbar pc med printer til rådighed. Pc'en bruges ved deltagelse på Finansuddannelsen. Efter de 2 års elevtid læser man normalt Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, hvor fjernundervisning er et element i uddannelsesforløbet. Du låner pc'en i 4 år, hvorefter du har mulighed for at købe den efter nærmere beskrevne regler.

Måling af medarbejdertilfredshed

Forudsætningen for, at vi kan få succes, er kompetente, engagerede og dygtige medarbejdere. Medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsvilkår er en forudsætning for at opretholde et højt engagement. Du vil derfor en gang årligt deltage i en måling af din tilfredshed med bl.a. arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder, leder og mange andre forhold. Resultaterne af målingen bruges på alle niveauer i organisationen til planlægning af kommende tiltag for yderligere at forbedre engagementet.

Løn og pension

Som elev i Nordea er din løn fastsat i henhold til gældende overenskomster. Efter elevtiden bliver din løn fastsat med udgangspunkt i dine arbejdsopgaver og kvalifikationer. Du får automatisk en lønkonto i Nordea. Alle fastansatte er omfattet af en pensionsordning.

Organisationsforhold

Nordea er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der har overenskomst med Finansforbundet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening.

Personalegoder

Som fastansat i Nordea har du adgang til forskellige medarbejderordninger for bankforretninger og forsikringer. Desuden er der personalegoder som fx feriehuse og tilskud til idrætsforeninger.

Privatøkonomi

Vores opgave er at rådgive privatpersoner og virksomheder om deres økonomi. Derfor er det et ufravigeligt krav, at du har orden i din privatøkonomi, og at du ikke er registreret hos RKI.

Rygning

Fra 1. januar 2007 er der indført rygeforbud i Nordea, Danmark.

Forbudet gælder alle hovedkontorer og filialer. Forbudet gælder indendørs og er totalt. Det betyder, at også receptioner, fester, weekendarbejde og lignende er omfattet af forbudet. Rygeforbudet gælder ligeledes for kunderne.

Socialt ansvar

I Nordea er du mere end en arbejdskraft. Du er også et menneske, som vi gerne vil udvikle og passe på. Derfor er der gode ordninger, når det gælder barselsorlov, forældreorlov og frihed i forbindelse med børns sygdom. Vores hensyn til det sociale ansvar er naturligvis ikke det samme som at garantere dig livstidsansættelse. Men vi vil godt garantere dig, at vi gør alt, hvad vi kan, for at din tid i Nordea bliver så god som overhovedet muligt.

Uddannelse

Veluddannede og motiverede medarbejdere er et af vores vigtigste aktiver. Det er medarbejderne, der er nøglen til vores succes og til kundernes positive oplevelse af Nordea. Vi har derfor gjort uddannelse og udvikling af medarbejdere til en væsentlig del af vores kultur. Vi bruger fx væsentlige ressourcer på uddannelse og udvikling, samtidig med at vi stiller krav til medarbejderne om løbende faglig og personlig udvikling. Kurser er et centralt element i udviklingen af kompetence, men ikke nok i sig selv. Den personlige indsats i dagligdagen er mindst lige så vigtig.

Uden for banken

Ved ansættelse i Nordea bliver du omfattet af regler, der sætter rammer for dine muligheder for bl.a. at udøve erhvervsvirksomhed, tillidshverv og investerings- og spekulationsvirksomhed. Disse regler skal sikre, at medarbejdere i finansielle virksomheder er frie og uafhængige til at yde rådgivning og betjene kunder. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt nogle af dine aktiviteter er omfattet af reglerne, så spørg ved ansættelsessamtalen.

Udviklingssamtaler

En gang om året holdes en udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. Udviklingssamtalen indeholder en evaluering af indsatsen i det forløbne år, en opstilling af mål for den kommende periode og en diskussion af de aktiviteter og tiltag, der kan hjælpe dig med at nå målene.

Finansforbundet/Kreds Nordea

Finansforbundet er den faglige organisation i Danmark. Som medlem af Finansforbundet kan du få råd, hjælp og vejledning i forbindelse med dit ansættelsesforhold i banken. Nordkreds er en afdeling i Finansforbundet, der er fagforeningen for ansatte i penge-og realkreditinstitutter, og kredsen indgår naturligt med repræsentanter i bankens forskellige samarbejdsorganer.

Danske Forsikringsfunktionæres Landsforening

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening  er en faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. DFL kan hjælpe dig og give dig råd og vejledning hvis du får problemer på din arbejdsplads. DFL er repræsenteret i Nordea Liv og Pensions forskellige udvalg, så der altid er nogle der repræsenterer medarbejderne.

Værdighed på arbejdspladsen

I Nordea har vi vedtaget en politik om "Værdighed på arbejdspladsen". Denne politik har til formål at sikre medarbejderne mod mobning og chikane af enhver art.

Hvad er din plan? 

Bliv en del af et levende miljø med gode personlige udviklings-muligheder. Lyder det som noget for dig?
Læs mere om elevuddannelsen.