Nordea logotype

Uafhængighed

Nordea lever op til de gældende regler omkring bestyrelsens uafhængighed. Bortset fra Lars G Nordström og Stine Bosse betragter nomineringsudvalget alle de bestyrelsesmedlemmer, som er valgt af aktionærerne, som uafhængige af selskabet og dets ledelse. Lars G Nordström var ansat som koncernchef i Nordea frem til 13. april 2007. Stine Bosse er direktør og koncernchef for TrygVesta A/S, med hvis datterselskab TrygVesta Forsikring A/S selskaber i Nordea-gruppen har indgået aftale om formidling af skadesforsikringer og livs- og pensionsforsikringer. Flertallet af bestyrelsens medlemmer er således uafhængige af selskabets og dets ledelse.

Bortset fra Kari Stadigh og Björn Wahlroos er alle de bestyrelsesmedlemmer, som er valgt af aktionærerne, uafhængige af selskabets store aktionærer. Kari Stadigh er koncernchef for Sampo plc, som ejer mere end 10 % af aktierne og besidder mere end 10 % af stemmerne i Nordea Bank AB (publ). Björn Wahlroos er bestyrelsesformand for Sampo Plc, som ejer mere end 10 % af aktierne og besidder mere end 10 % af stemmerne i Nordea Bank AB (publ). Mindst to af de bestyrelsesmedlemmer, som er uafhængige af selskabet og dets ledelse, er således også uafhængige af selskabets store aktionærer.

Ingen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er ansat i selskabet eller har operative opgaver for dette.

Opdateret: Marts 2010