Nordea bedst til private banking i Europa
Nordea er bedst til at skabe positive kundeoplevelser for private banking-kunder i Europa. Det er resultatet af en ny kundeserviceundersøgelse blandt 20 af de største aktører inden for private banking i Europa.
- Nordea er vinderen. Vi var imponerede over den omfattende kortlægning af behov og investeringsforslagene, som viste, at banken fuldt ud havde forstået kundens behov, konkluderer MyPrivateBanking.com, som udførte undersøgelsen.
MyPrivateBanking.com med base i Schweiz er en uafhængig platform, hvor formuende private banking-kunder kan søge information og netværke.
- Vi har prioriteret at lære vores kunder godt at kende, før vi gør forretninger med dem. Jeg er stolt og glad over, at det nu afspejler sig positivt i undersøgelsen, siger Jhon Mortensen, leder af Nordea International Private Banking & Funds i Luxembourg.