SEPA

Implementeringen af det fælles eurobetalingsområde, Single Euro Payments Area (SEPA), er startet 28. januar 2008. Hensigten er at give alle europæere adgang til harmoniserede betalingsprodukter. De nye SEPA-produkter introduceres i løbet af en overgangsperiode på tre til fem år. Nordea vil understøtte kundernes forretningsbehov, så de kan høste fordelene ved SEPA.
Formålet med SEPA er at skabe et homogent europæisk betalingsområde ved at erstatte fragmenterede løsninger og forskellig markedspraksis med nye harmoniserede løsninger. For kunder med aktiviteter på tværs af landegrænserne betyder det mindre administration og lavere omkostninger.