Det er medarbejderne, der gør Nordea Great

people talking informal

Når du får et job i Nordea, kommer du til at arbejde i en relationsbank, og som vores medarbejdervision siger: Det er dygtige og engagerede medarbejdere og deres evne til at skabe positive kundeoplevelser, der adskiller os fra konkurrenterne og gør Nordea Great.

I praksis betyder det, at det ikke kun handler om at levere resultater. Det handler om at skabe en personlig kundeoplevelse. Når man er en del af Nordea-teamet, handler det derfor også om at hjælpe andre med at nå deres mål.

Vores mål er ambitiøse, og vi har brug for gode resultater fra hver enkelt medarbejder for at nå dem. Vi søger medarbejdere, som har motivation og evne til at udvikle sig i et miljø præget af stigende krav og kompleksitet.

I Nordea forventes du at deltage aktivt i din årlige udviklingssamtale, hvor du sammen med din leder evaluerer din præstation. Samtalen er også en mulighed for at drøfte dine ønsker og mål. De danner grundlag for din personlige udviklingsplan, der udstikker retningen og rammerne for din videre udvikling.

Aktiviteter i din personlige udviklingsplan kan eksempelvis være uddannelse på jobbet, uddannelsesseminarer, interne karrieredage og netværksmøder for at få indsigt i udviklingsveje uden for dit normale arbejdsområde.