Flere boligejere har fået styr på økonomien

30-01-14 10:00 | Bolig

Realkreditforeningen og Realkreditrådet har netop opgjort antallet af restancer for 3. kvartal 2013. 

Tallene må betragtes som ugens gode nyhed på boligmarkedet. De viser nemlig, at restanceprocenten faldt fra 0,31 pct. i 2. kvartal 2013 til 0,27 pct. i 3. kvartal 2013.

Den lave restanceprocent er godt nyt. Det gælder ikke blot for de boligejere, som er kommet ud af deres betalingsvanskeligheder, men også for det øvrige boligmarked som helhed. Når en boligejer kommer i restance, er det nemlig første skridt på vejen mod en tvangsauktion. Og eftersom et højt antal tvangsauktioner ofte presser boligpriserne ned, kan dagens tal meget vel indikere, at boligejerne går bedre tider i møde. Det er derfor svært at møde dagens tal med andet end begejstring.

Det seneste 1½ år har restanceprocenten ligget og svinget mellem 0,30 og 0,32. Dagens restanceprocent på 0,27 er således et klart bud på den trend. Kigger vi tilbage i tiden, skal vi da også helt tilbage til efteråret 2008, hvor finanskrisens brød ud, før vi sidst så en lignende lav restanceprocent.

Antallet af boligejere med betalingsvanskeligheder er halveret de seneste 4 år

Dagens tal betyder, at kun 4.050 ud af landets ca. 1,5 mio. boligejere nu er i restance, dvs. er mere end 3½ måned bagud med deres terminsbetaling. For bare 1 kvartal siden lå det tal på 4.650. Det betyder, at ca. 600 boligejere er slap ud af deres betalingsproblemer i 3. kvartal. Det er et ganske højt antal.

For 4 år siden, hvor restanceprocenten toppede under den nuværende lavkonjunktur, havde 9.000 boligejere betalingsproblemer. Antallet af betalingsramte boligejere er således mere end halveret siden krisen var på sit højeste.

Den lave rente forklarer trenden

Årsagen til den faldende restanceprocent skal formentlig findes i flere faktorer. For det første er boligmarkedet i bedring mange steder i landet, hvorfor det er blevet nemmere for boligejerne at sælge deres ejendom på normale markedsvilkår, hvis deres privatøkonomi har fået en permanent klemmelus.

Dertil kommer, at renten er faldet yderligere på de seneste rentetilpasningsauktioner, hvorfor mange boligejere har fået endnu et sukkerdrys til budgettet. Yderligere en faktor er, at mange boligejere med fastforrentede lån efterhånden har fået dem lagt om til en lavere rente, og at arbejdsløsheden har holdt sig i ro.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom

Flere nyheder

Deleøkonomi er mest noget, vi taler om

Samfundsøkonomi

Det varer nok mange år, før Danmark bliver et mekka for deleøkonomi.

Boligpriserne stiger i hele landet

Bolig

Det går godt på boligmarkedet, og de fleste steder i landet kan boligejerne sende friværdien en venlig tanke, hver gang de træder ind på deres ejendom.

Husk kontanter, hvis du skal bruge penge natten til søndag dansk tid

Nordea

Hvis du skal bruge penge natten til søndag dansk tid, så medbring kontanter. Vores systemer bliver opdateret mellem kl. 02 og 03.30 den 18.9. på grund af nød...

Kritisk TV2-program om valuta-hvidvask i Danmark

Pressemeddelelse Nordea

En TV2-dokumentar sætter i aften fokus på mindre danske vekselkontorer, der er dømt for hvidvask. Nordea involveres i programmet som leverandør af 500-eurose...