Forbrugslysten ligger og lurer

09-01-14 10:00

En ud af fire danskere oplever, at de har færre penge mellem hænderne nu end for 12 måneder siden. Det er især kvinder og folk med lavere mellemindkomster, der oplever en forringet privatøkonomi. 

Det viser en helt ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.

Hver anden har ikke mærket ændringer i privatøkonomien, mens 21 pct. af danskerne oplever, at de har fået flere penge mellem hænderne nu sammenlignet med for 12 måneder siden. 

Forbrugernes vurdering af privatøkonomien er en smule mere negativ nu end i august, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang. 

Danskernes forbrugsdrømme er vokset

Undersøgelsen afslører, at flere danskerne nu drømmer om at bruge flere penge på især oplevelser, men også til langvarige forbrugsgoder, hvis de altså havde endnu mere luft i økonomien. 

Forbrugsdrømmene er kort og godt vokset markant siden eftersommeren, men det er ønsket om tryghed også. Og det kan være med til at spænde delvist ben for, at vi fører forbrugsdrømmene ud i verden.

Hvornår går der hul på dæmningen?

Mange familier har penge klar i banken, hvor opsparingen er vokset i takt med, at det ene forbrugsønske efter det andet er sat på stand by. Derfor er der ingen tvivl om, at der er et stort potentiale for forbrug.

Danskernes forbrugsdrømme og ønsker sender nu et budskab, der er i konflikt med den tidsånd, der har hersket de sidste fem år, hvor forbrug har haft et smådårligt ry, og hvor genbrug, small size og mådehold har været øverst på forbrugernes dosmerseddel. 

Mange forbrugere vil noget andet nu, og det tyder på at tidsånden er under forandring, så forbrugsdrømmene har plads til at vokse.

Ketchupeffekt, men hvem ryster flasken?

Med de drømme kan man forestille sig, at vi får en mindre ketchupeffekt. Men vi skal have nogen til at ryste flasken. Forbrug kræver mere end blot det faktum, at man har penge klar på kontoen, det kræver mod til at bruge dem, når nu undersøgelsen viser, at lysten ikke fejler noget.

Det kræver både en ny indstilling, og faktorer ude fra, der kan skubbe eller trække forbruget i gang. Undersøgelsen viser, at indstillingen allerede er under forandring, og der er samrtidig håb om lysere tider på arbejdsmarkedet, så der igen kommer gang i beskæftigelsen. 

Dermed er der begrundet håb om, at noget af forbrugspotentialet meget vel bliver vekslet til mange nye oplevelser i år, til glæde for den enkelte og for samfundet.

Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea

Flere nyheder

Deleøkonomi er mest noget, vi taler om

Samfundsøkonomi

Det varer nok mange år, før Danmark bliver et mekka for deleøkonomi.

Boligpriserne stiger i hele landet

Bolig

Det går godt på boligmarkedet, og de fleste steder i landet kan boligejerne sende friværdien en venlig tanke, hver gang de træder ind på deres ejendom.

Husk kontanter, hvis du skal bruge penge natten til søndag dansk tid

Nordea

Hvis du skal bruge penge natten til søndag dansk tid, så medbring kontanter. Vores systemer bliver opdateret mellem kl. 02 og 03.30 den 18.9. på grund af nød...

Kritisk TV2-program om valuta-hvidvask i Danmark

Pressemeddelelse Nordea

En TV2-dokumentar sætter i aften fokus på mindre danske vekselkontorer, der er dømt for hvidvask. Nordea involveres i programmet som leverandør af 500-eurose...