Den danske deleøkonomi er tredoblet på et år

05-10-15 8:00 | Daglig økonomi | Samfundsøkonomi

Deleøkonomien i Danmark er tredoblet på bare et år, og fænomenet er særligt udbredt i storbyerne og blandt unge. Men selvom deleøkonomien er det nye sort, så er det ikke fordi, vi tænker grønt. Vi deler nemlig modsat populær opfattelse ikke for at skåne miljøet men for at spare eller tjene penge.

I løbet af det seneste halve år har ni procent af befolkningen været aktive deltagere i deleøkonomien. Det viser en ny måling, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.

Deleøkonomi er et udtryk for, at mennesker drager indbyrdes økonomisk fordel ved at dele ting og tjenester. Eksempler på dette kan være at have en delebil eller at bo kollektiv for at dele udgifter, at udleje og/eller leje bolig gennem Airbnb eller at lade sig transportere med GoMore eller selv sætte sig bag rettet.

Flest er unge, bor i hovedstaden og har høj indkomst
Især helt unge under 26 år er hoppet på delebølgen. I gruppen af unge mellem 18 og 25 har 18 procent deltaget i deleøkonomien inden for det seneste halve år. Fra 40 år og opefter falder andelen af danskere, der deltager i deleøkonomien, mens andelen, der ikke kunne drømme om at deltage, stiger. Alder er den markør, som har størst betydning for deltagelse i deleøkonomien.

Hvor, du bor, og hvad, du tjener, spiller også en rolle i tilbøjeligheden til at deltage i deleøkonomien. Fænomenet er mest udbredt i hovedstaden, hvor 15 procent benytter sig af deleøkonomi, og blandt højindkomsthusstande, hvor tallet ligger på 16 procent. Herefter følger lavindkomsthusstande (12 procent). Danskere med mellemindkomst deltager mindst i deleøkonomien.

Vi vil hellere låne end at udlåne
Danskerne vil gerne bruge andres ting, men vi er ikke så vilde med at stille vores egne ejendele til rådighed for andre. Det har konsekvenser for deleøkonomien, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

”En velfungerende deleøkonomi kræver, at der er en vis kritisk masse af goder, som man kan dele. Men når næsten halvdelen af befolkningen (48 procent, red.) ikke deltager, fordi de ikke har lyst at dele deres ting med andre, så skrumper potentialet betydeligt”, siger hun.

Deleøkonomi er for pengenes skyld
Danskere ser deleøkonomien som en mulighed for at spare penge. Kun omkring hver fjerde peger på, at de er aktive inden for deleøkonomien af miljømæssige årsager. Det strider imod den populære opfattelse af, at det er miljøbevidsthed, der driver værket. 

”Vi har længe hørt deleøkonomi beskrevet som en game-changer på markedet, og det bliver rost for at være godt for miljøet. Men det viser sig, at danskerne i højere grad bruger det for at spare penge. Selv de idealistiske unge gør det for pengenes skyld. De rigtig miljøbevidste deltagere af deleøkonomien skal faktisk hovedsagligt findes blandt 55-årige og derover”, siger Ann Lehmann Erichsen, som også fortæller, at den samme tendens gør sig gældende i vores nabolande.

”Når skandinaverne ikke uden videre kaster sig ud i deleøkonomien, så skyldes det i høj grad vores samfundsmodel. I velfærdssamfund er der ikke helt det samme økonomiske incitament til at vælge deleøkonomien, da man har råd til den luksus at lade være, og man er vant til at have tingene for sig selv”, forklarer hun.

Læs tallene fra undersøgelsen her (pdf, 57 KB).