Danskerne har fået nye yndlingslån

23-01-14 10:00 | Bolig

Ved indgangen til 2013 havde realkreditinstitutterne udstedt lån til de danske boligejere for 1.440,6 mia. kr. Ved årets udgang lød det beløb på 1.451,1 mia. kr. Det svarer til et nyudlån på 10,5 mia. kr. i 2013. Det er det laveste nyudlån i 18 år. 

Det kan man læse ud fra de nye tal som Realkreditrådet og Realkreditforeningen netop har offentliggjort i deres udlånsstatistik for 4. kvartal 2013.

Boligejerne var meget tilbageholdende med at stifte gæld

Forklaringen på det lave nyudlån skal givet vis findes i flere faktorer, men den lave rente og de store boligprisfald i tiden efter boligboblen spiller givet vis en stor rolle.

Den lave rente betyder nemlig, at boligejere, som afdrager, i øjeblikket gør det med fuld skrue, eftersom alle realkreditlån er skruet sådan sammen, at afdraget stiger, når renten er lav og omvendt. De seneste års faldende boligpriser betyder endvidere, at de lån, der optages i forbindelse med en bolighandel, er mindre end tidligere. Samtidig betyder de lavere boligpriser, at det er blevet sværere for eksisterende boligejere at optage tillægslån i deres ejendomme.

De fastforrentede lån er blevet langt mere populære

Nyudlånet på de 10,5 mia. kr. i 2013 fordeler sig med 7,1 mia. kr. på de fastforrentede lån, med 14,0 mia. kr. på rentetilpasningslånene og med -10,6 mia. kr. på renteloftslånene.

Det betyder, at der i nettotal stod ”fastforrentet lån” øverst på lånedokumentet i 7 ud af 10 tilfælde i 2013. I 2012 lå det tal på 2 ud af 10, mens det fastforrentede udlån ligefrem faldt i årene 2007-11. De fastforrentede lån er således igen kommet ind i varmen hos boligejerne.

F3-lånene buldrer frem

Blandt rentetilpasningslånene dækker fremgangen i nyudlånet på de 14 mia. kr. over en tilbagegang på -35 mia. kr. på F1-lån men en fremgang på 49 mia. kr. på F2-F10-lån. Det er dog i særdeleshed F3-lånene, som trækker på bekostning af F1-lånene.

Der er således en klar tendens til, at danskerne vælger lån, som har en højere sikkerhed mod rentestigninger. Enten skal lånet være med fast rente, eller også skal det være et flerårigt rentetilpasningslån. Sådan har det ikke været tidligere, men taget den fortsat meget lave rente og de seneste års bidragsstigninger i betragtning, er der ikke noget overraskende i udviklingen.

Det er netop når renten er lav, at det kan betale sig at binde den flere år fremover, og eftersom de fleste realkreditinstitutter desuden har hævet bidragssatser og kursskæringen mest på F1-lånene, er de danske boligejeres incitament til at forlade F1-lånene blevet endnu større. Vi forventer, at bevægelsen vil fortsætte i den kommende tid.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Nordea Kredit

Flere nyheder

Ingen styr på forsikringerne

Daglig økonomi

Hver femte dansker aner ikke, hvad deres forsikringer koster, resten vurderer dem til at koste cirka halvdelen af den faktiske pris. Reelt bruger de fleste h...

De faste udgifter løber løbsk

Daglig økonomi

Fire ud af 10 danskere har i løbet af det seneste år oplevet, at de faste udgifter endte med at være større end planlagt.

Nordea Podcast: God aktiestart på 2017

Nordea podcasts Investering Nordeas podcasts

Positiv aktiestart, højere råvarepriser og stigende optimisme - hold øje med Trump og Yellen