Børnefamilier høvler af på gælden

Ann Lehmann Erichsen
Ann Lehmann Erichsen
08-04-14 15:01 | Daglig økonomi

En ny analyse, som Gallup har foretaget for Nordea, viser, at hver anden børnefamilie i dag bruger flere penge på at nedbringe gæld end for et år siden. Det er markant flere end i familier uden børn.

Analysen viser, at familier uden børn bruger flere penge på ”det sjove” som for eksempel ferie, tøj og restaurantbesøg, mens børnefamilierne især høvler af på gælden.

Det lyder umiddelbart fornuftigt, men over tid kan det faktisk vise sig at være en rigtig dårlig idé, hvis for stor en del af lønkronerne går til at nedbringe gæld. Er hele familiens formue for eksempel låst i mursten, begrænser det familiens økonomiske frihed.

Det risikerer at gå ud over familiens livskvalitet, og samtidig kan det vise sig at være en dårlig økonomisk disposition, da det ofte bedre kan betale sig at investere en del af pengene, hvis økonomien tillader det.

Er børnefamilierne blevet overforsigtige?

Analysen viser, at børnefamilierne er meget optagede af at nedbringe gæld. En del af forklaringen kan muligvis findes i de seneste års økonomiske krise, hvor dykket i boligpriserne reelt har betydet, at et stort antal danskere – og heriblandt mange børnefamilier – har mere gæld i deres bolig, end det boligen i dag er værd.

Det har gjort mange nervøse, og det er selvfølgelig forståeligt. Men analysen kan tyde på, at nogle børnefamilier faktisk er blevet overforsigtige.

Hvornår skal man bruge pengene?

Hvis der er penge tilbage i budgettet, når renterne og afdraget til boliglånet samt de øvrige faste udgifter er betalt, er det afgørende at spørge sig selv om, hvornår man skal bruge pengene.

Vælger man at bruge pengene til at nedbringe gæld, skal man være klar over, at pengene ”er låst”. Er de for eksempel først gået til at betale af på boliglånet, kan man ikke senere bruge dem på investering eller forbrug. I så fald skal man en tur i banken og optage et nyt lån. Her vil renten ofte være betydeligt højere, og dermed kan det blive en dyr affære.

Vælger man i stedet at investere pengene, har det også stor betydning, hvornår man ønsker at bruge dem. Har man de helt lange briller på, kan man påtage sig en større risiko og for eksempel vælge at investere i aktier.

Vil man gerne kunne bruge pengene, når det passer sig, kan du lade dem stå i banken – enten på en almindelig indlånskonto eller en højrentekonto. Med det lave renteniveau er det dog heller ikke omkostningsfrit.

De hårde facts…

I visse tilfælde vil det være en bedre investering at investere pengene end at bruge dem på at nedbringe gæld.

Forskellen på, hvad man betaler i rente på sit boliglån, og hvad man kan forvente at få i afkast på sin investering, er i øjeblikket historisk høj. Ved at investere i aktier kan man over tid forvente at få et højere afkast end den aktuelle rente på boliglån, uanset om man har fast eller variabel rente, og dermed vil man lidt firkantet sagt få mere ud af sine penge.

Over tid vil aktier for eksempel som tommelfingerregel give et afkast på cirka 6 procent, hvilket er markant højere end renten på for eksempel et boliglån. Og i realiteten er differencen penge lige ned i lommen.

Har man for eksempel et variabelt forrentet lån med en rente på 1 procent, vil man årligt få et merafkast på cirka 5 procent. Har man et fastforrentet lån med en rente på for eksempel 4 procent, vil man årligt få et merafkast på cirka 2 procent.

Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, at man ved at investere pengene risikerer, at de i perioder vil tabe værdi.

Og den økonomiske frihed til selv at vælge

Det er ikke kun tallene, der bør få nogle af børnefamilierne til at genoverveje de store afdrag. Også ud fra et blødere synspunkt, kan det for nogle give rigtig god mening at skrue ned for afdragene. Her handler det først og fremmest om fleksibilitet, valgfrihed og livskvalitet.

For selvom mange sover bedre om natten, når de kan se, at deres gæld bliver mindre, risikerer man også at miste fleksibilitet og valgfrihed, og det kan gå ud over livskvaliteten. Børnefamilierne er ofte presset på både tid og penge, og derfor er det surt, hvis iveren for at nedbringe gæld betyder, at der er mindre plads de ting, for eksempel ferie, oplevelser og forbrugsgoder, der er med at gøre hverdagen lidt sjovere. Hvis altså budgettet tillader det.

Hvad der det rigtige at gøre, er meget individuelt og bygger på en selvstændig vurdering af den enkelte families økonomi. Vigtigst er det at have alle fakta på bordet og derpå tage beslutningen om, hvordan man finder den rigtige balance mellem opsparing og gæld.