Spøgelserne breder sig i provinsen

08-04-14 14:56 | Bolig | Daglig økonomi

På landsplan er 49.094 huse nu ubeboede, dvs. uden en tilmeldt folkeregisteradresse. I 2010 var tallet 46.244 stk. Det svarer til, at der er blevet 2.850 flere ubeboede huse i løbet af de sidste 4 år. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks årlige boligopgørelse for 2014.

De ubeboede huse er ikke ligeligt fordelt på landkortet. Tværdigtmod klumper de sig sammen i landets yderområder. I de hårdest ramte kommuner er mere end 10 ud af 100 boliger nu ubeboede, mens det i hovedstadsområdet, og de fleste store byer kun er 1-2 huse ud af 100. Udviklingen går endda i den gale retning. Konklusionen på dagens tal må derfor være, at spøgelserne har fået stadig bedre vilkår i provinsen, eftersom de har fået stadig flere boliger at vælge imellem.

Store kommunale forskelle

I 2014 var der i alt 1.166.952 privatejede huse. Heraf var de 49.094 ubeboede. Det svarer til, at der ikke er tilmeldt en folkeregisteradresse på 1 ud af 24 huse med helårsstatus.

I nogle egne af landet står det dog langt værre til end det. Tager vi således de 20 kommuner, der har relativt flest tommer huse, så rummer de kommuner i alt 227.911 privatejede huse. Heraf står de 20.287 ubeboede hen. Det svarer til, at der ikke bor nogen i 1 ud af 11 af husene. I 2010, da Danmarks Statistik for første gang offentliggjorde deres nuværende boligopgørelse, var det 1 ud af 13 huse, der stod tomme i de pågældende kommuner. Så selv om perioden, vi har data for, ikke er særlig lang, må vi alligevel konstatere, at det går i den gale retning, og at der på trods af diverse nedrivningspuljer, fortsat er et stort behov for at sanere mange områder.

Problemet med de mange tomme boliger er, at det skæmmer lokalområdet. Det gælder ikke blot for de boligejere, som har udsigt til en trist og ubeboet naboejendom, men også de potentielle købere, som områderne gerne vil tiltrække. Udviklingen kan desuden hurtigt blive selvforstærkende, ved at ubeboede boliger gør det sværere at sælge, hvorfor der komme endnu flere ubeboede boliger.

Nedrivningspuljerne har taget det værste – men er det nok?

De seneste år har både den nuværende og tidligere regering afsat midler til nedrivning af utidssvarende boliger. I 2010 og 201 blev det bevilliget 100 mio. kr. hhv. 150 mio., og i 2013 blev der så igen bevilliget 400 mio. kr. til brug for de kommende 2 år. Nedrivningspuljerne har givet vis afhjulpet en del af problemerne med ubeboede boliger, men som tallene også afspejler, er der fortsat mange huse, som ikke længere tjener til bolig for nogen. Og de gør det ikke nemmere at være boligejer i området.

Spøgelserne huserer ikke i hvert eneste ubeboede hus

Et ubeboet hus defineres ifølge Danmarks Statistik som en bolig uden en tilmeldt folkeregisteradresse. Det betyder, at det ikke er hver eneste ubeboede bolig, som reelt regeres af spøgelser. Den væsentligste årsag hertil vil normalt være flytninger, da disse ofte betyder, at der i en periode ikke er nogen personer registreret på adressen.

Andre årsager kan være, at boligen har diplomatstatus, er godkendt af kommunen som gæstebolig, eller at kommunen har lyst weekendattest eller flexbolig på ejendommen. Sidstnævnte betyder, at ejeren af boligen har lov til at bruge den som midlertidig fritidsbolig, uden af boligens helårsstatus er ændret i BBR-registret af den grund.

De mangeartede årsager til, at en bolig står tom, kan dog langt fra forklare den store variation, der er i antallet af ubeboede boliger i landets kommuner. I nogle kommuner går udviklingen simpelthen i den gale retning med faldende indbyggertal, faldende boligpriser, flere ubeboede og forfaldne boliger – som igen skaber en negativ spiral med yderligere fravalg af boligområdet for nye købere.

Her er flest ubeboede huse:

Læsø
Samsø
Langeland
Ærø
Lolland
Lemvig
Vordingborg
Thisted
Frederikshavn
Morsø

Her er færrest ubeboede huse:

Tårnby
Vallensbæk
Glostrup
Albertslund
Rødovre
Herlev
Høje-Taastrup
Ballerup
Hvidovre
Brøndby

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Chefanalytiker