Modne danskere dropper økonomisk rådgivning

Ann Lehmann Erichsen
Ann Lehmann Erichsen
26-05-14 12:07 | Daglig økonomi | Opsparing

En ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea blandt 50-80 årige danskere, viser, at vi dropper professionel rådgivning om vores privatøkonomi, når vi skal til at tage hul på den pension, vi har sparet op til gennem et helt liv.

Mens mange danskere har stort fokus på at spare op til pensionen, er der til gengæld betydeligt mindre fokus på, om vi får udbetalt pengene i den rigtige rækkefølge og på den rigtige måde – selvom det har stor betydning for vores økonomiske frihed.

Undersøgelsen afslører, at kun halvdelen af danskerne søger professionel rådgivning i banken om, hvordan de får mest muligt ud af pensionen, og hvordan de vedligeholder deres opsparing senere i livet.

Enlige og de ældste uden rådgivning

Desværre afslører undersøgelsen også, at jo ældre vi bliver, jo mindre søger vi aktivt rådgivning. Dertil kommer, at andelen, der aldrig søger rådgivning i disse spørgsmål, er absolut højest hos de enlige.

I samfundet er vi meget optagede af, om unge ved nok om økonomi, men vi glemmer, at der er privatøkonomiske udfordringer hele livet. Der er konstant nye områder, man skal sætte sig ind i og forholde sig til, i takt med at man gennemlever de forskellige livsfaser. Og når man rammer pensionsalderen, er privatøkonomien et helt nyt kapitel af regler, som man skal navigere i.

Kompleks lovgivning

Selvom man gennem et helt liv har mestret sin økonomi, er man sjældent klædt på til at mestre det nye kapitel i økonomien, som handler om at dosere sit forbrug af pension og formue med den helt rette balance og hastighed.

Derfor er det alarmerende, at så få søger aktiv professionel rådgivning.

Der er et stort udækket behov. Den stadigt mere komplekse lovgivning betyder, at det ikke er lige meget, hvordan man bruger sin pensionsopsparing. Hvis pensionen skal holde til de mange år, vi skal leve som pensionister, har det stor betydning, hvordan vi stykker vores økonomi sammen.

Og gruppen af modne danskere vokser kraftigt i disse år. Om 10 år vil halvdelen af danskerne have rundet de 50 år, og i løbet af de næste fem år vil en halv million danskere gå på pension. Og livet på pension er langt. Går du på pension som 65 årig, kan du se frem til 17 år på pension som mand og næsten 20 år som kvinde.

Fire typiske fejl

Her er fire typiske fejl, man begår, når man tager hul på pensionsformuen uden at søge rådgivning først.

Faldgrube nr. 1: Du hæver det hele på en gang

I det øjeblik pensionsalderen nåes, vælger mange at hæve kapitalpensionen og sætte gang i rateudbetalingerne, mens de endda også har en betydelig opsparing i frie midler. Det kan hurtigt blive en dyr affære. Når pengene først er udbetalt, så beskattes afkastet nemlig hårdere. Mens afkast af pensionsmidler beskattes med 15,3 pct. om året, så beskattes frie midler med op til 42 pct.

Hvis vi tager udgangspunkt i et simpelt eksempel, hvor du får udbetalt din opsparing på 1.000.000 kr. bare et år før, du får brug for den, vil du med et afkast på 5 pct. komme til at betale godt 13.000 kr. mere i skat. Står pengene længere, er tabet endnu større. Husk derfor at vente med udbetalingen, til du skal bruge pengene, og at en kapitalpension sagtens kan udbetales i flere mindre bidder.

Faldgrube nr. 2: Du snubler i rækkefølgen

Det er altså en god idé ikke at få udbetalt pensionen på en gang, hvilket bringer os til den anden faldgrube: At bruge sine penge i den forkerte rækkefølge.

Hvis man har en solid opsparing i frie midler, er det en god idé at bruge dem først. På den måde kan pensionsopsparingen blive stående længere, og du snyder ikke dig selv ved at betale tusindvis af kroner i ekstra skat af dit afkast.

Efter du har brugt dine frie midler, er det en god idé at tage hul på kapitalpensionen eller aldersopsparingen. I modsætning til livrenter eller ratepension modregnes de opsparede penge på den type ordninger nemlig ikke i f.eks. ældrechecken.

Faldgrube nr. 3: Du hæver ratepensionen for hurtigt

En tredje typisk fejl, folk begår, er at få udbetalt ratepensionen over for kort en periode. Det koster for det første på afkastet, da man ofte vil vælge sikrere investeringer med et lavere afkast, når pengene er tæt på udbetaling. Hvis man ikke har brug for alle pengene med det samme, vil afkastet som nævnt tidligere også blive beskattet hårdere, når der er tale om frie midler. Det kan altså give god mening at få pengene udbetalt over 20 år i stedet for 10.

Det bliver ekstra relevant, hvis forskellen i udbetalingerne også er forskellen på, om man kommer til at betale topskat. Det er dumt at betale for meget i skat i 10 år og derefter stå og mangle netop de penge til de resterende år af ens liv.

Faldgrube nr. 4: Du løber tør for pension

Selvom livrenteordninger er blevet mere populære de seneste år, har mange stadig kun rate- og kapitalpensioner. Det betyder, at man allerede i begyndelsen af 70’erne kan stå og kun have folkepensionen tilbage. Da de fleste pensionister i dag bliver mere end 85 år, har man pludselig mange magre år foran en.

Den letteste måde at undgå den situation på er at få sig en livrenteordning, men hvis man ikke ønsker det, kan man også nå langt ved at strække sin ratepension over 20 år.

Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea