Feriebudgettet skrumper uden for hovedstaden

06-06-14 11:24 | Daglig økonomi

Danskerne planlægger at bruge en halv milliard kroner mindre på ferien i år sammenlignet med i fjor. I gennemsnit lægger vi 1,5 pct. mindre ind i sommerferiebudgettet i år forhold til i fjor, og det svarer til, at danske husstande i snit skærer 190 kr. af sommerferiebudgettet sammenlignet med i fjor. Det viser nye tal, som TNS Gallup har udført for Nordea.

Men hovedstaden skiller sig ud. Her giver man feriebudgettet et vitamintilskud på 8 pct. i år.

På landsplan bruger hver husstand i gennemsnit 12.460 kroner på årets store ferie. Gennemsnitsbudgettet dækker dog over store forskelle. Eksempelvis forventer halvdelen af alle husstande, at sommerferien kan holdes under 10.000 kr. alt inklusive.

Undersøgelsen viser dog også, at husstande med børn er med til at holde ferieforbruget oppe, – også noget over gennemsnittet. Det er nemlig kun 3 pct. af dem, der slet ikke har planer om at holde sommerferie i år, mens det gælder for hele 12 pct. i husstande uden børn.

Blandede signaler landet rundt

Landet over er der stor forskel på, hvor meget, man drømmer om at bruge på sin sommerferie. Eksempelvis agter nordjyderne og folk i hovedstaden at skrue op for ferieforbruget i år. Men sådan er det ikke alle vegne. Budgetmæssigt er forskellen mellem den dyreste husstandsferie i hovedstaden til den billigste i Midtjylland på små 4.000 kr, og det er den største regionale forskel, vi har set siden 2011.

Midtjyderne ligger lavest og skruer ned for tredje år i træk, ligesom Sjællænderne også har nedjusteret feriebudgettet tre år i træk.  Syddanskerne vil nedjustere feriebudgettet med 6 pct. i år.

Danskernes forskellige ferieforbrugsforventninger kan delvis læses i lyset af den forskellige udvikling på boligmarkedet, vi ser region for region. Men man skal fortolke med varsomhed. Set historisk har vi eksempelvis ikke uden videre kunnet bruge udviklingen i ledigheden til at forklare op- og nedjusteringerne af feriebudgettet. Mange faktorer spiller ind. Og jeg hæfter ved, at det gode sommervejr som herskede, mens undersøgelsen blev gennemført, kan have fået en del til at tænke, at ”vi bliver hjemme i år”, og det kan have sænket forbrugsskønnet. Resultaterne bidrager derfor overordnet set ikke til at tegne et negativt billede af forbrugslysten, som vi fra nøgletallene ved er vokset.