Er du tilfreds med renten på din opsparing?

Ann Lehmann Erichsen
Ann Lehmann Erichsen
18-06-14 10:49 | Daglig økonomi | Opsparing | Investering

Det er rart at have lidt ekstra på kistebunden. Det er mange enige i, ikke mindst danskere, der har rundet 60 år. En ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea blandt 1.006 danskere på 50-80 år, viser, at denne gruppe har store beløb stående kontant i banken. Den gennemsnitlige kontante opsparing for de 60+ årige er over 300.000 kroner, og hver tiende har mere end 400.000 stående kontant. Det er positivt, at de modne danskere, der i mange tilfælde ikke længere kan dække småhullerne i økonomien med den næste løncheck, ofte er velpolstrede økonomisk. Men tallene tyder på, at mange ikke har skruet deres seniorøkonomi optimalt sammen.

Store kontantbeholdninger kan skade økonomien på lang sigt

På dørtrinnet til pensionstilværelsen eller som pensionist, åbner man døren til et nyt privatøkonomisk univers med nye spilleregler. Mange har – heldigvis – en eller flere private pensionsopsparinger at trække på, og derfor er en stor del af denne gruppe pænt stillet økonomisk. Det kommer bl.a. til udtryk i de ofte store kontantbeholdninger. Men selvom man selv er gået på pension – eller er på vej til det, er der ingen grund til at sende sin opsparing på pension, og det er reelt det, mange gør, når de placerer flere hundrede tusinde kroner på en bankbog. Renten på sådan en placering er betydeligt lavere end inflationen, og dermed taber de reelt penge ved at have dem stående kontant over en længere periode. At denne gruppe har så store kontantbeholdninger kan skyldes mange faktorer – pensionsudbetalinger, indtægt fra boligsalg eller almindelig opsparing.

Utilfredse med renten – men værdipapirer er stadig for de få

Men til trods for at de 60–80-årige danskere har mange penge stående kontant, er det ikke udtryk for, at de er tilfredse med den rente, de får på en almindelig bankbog – tværtimod. To ud af tre er utilfredse, men alligevel er det kun hver tredje, der investerer i værdipapirer. Undersøgelsen viser tillige en stor polarisering blandt investorerne. Den typiske almindelige investor har et mindre beløb investeret og et betydelig større beløb placeret kontant.

Selvom de fleste danskere får en vis tilfredsstillelse ved at gøre en god handel, såvel når vi køber ferierejsen, som når vi handler bil, ja,- så gælder det ikke sparepengene. For når det kommer til forrentningen af vores sparepenge, lader det til, at forsigtighed og usikkerhed vinder, og det koster afkast.

Pensionist i 20 år – eller mere

Når danskerne rammer pensionsalderen, har de fleste stadig mange leveår tilbage. I gennemsnit er danskerne pensionister i 20 år, og når vi først har rundet 80 år, har kvinderne i snit 9 år mere at leve i, mens mændene i snit har 7 år mere til gode.

Derfor kan der være sund fornuft i at placere en del af opsparingen i værdipairer, hvis man først forventer at skulle bruge dem flere år ude i fremtiden. Aktier giver det højeste afkast, men her er risikoen også relativt høj. En blandet afdeling, hvor man investerer i både aktier og obligationer, kan derfor være at foretrække, hvis man ønsker en mere begrænset risiko. Her er risikoen lav eller mellem, alt efter hvor meget obligationer og aktier fylder i investeringen. Ønsker man en endnu mindre risiko, men er man utilfreds med at se inflationen æde pengene op på en bankkonto, kan man vælge at investere i obligationer eller at placere en del af opsparingen på en højrentekonto.

Kom i gang med bedre forrentning

Ved at stille dig selv følgende tre spørgsmål, kan du blive klogere på, hvad du skal gøre med din opsparing for at få den bedst mulige forrentning, uden at tage en højere risiko end du ønsker:

1. Hvor mange penge har jeg brug for her og nu?
Du skal først og fremmest tage stilling til, hvor mange penge du har brug for at have stående på en bankbog. Vi anbefaler som hovedregel hvad der svarer til et par månedslønninger – så burde der være nok til de uforudsete udgifter. Har du ønsker om rejser, gaver, ny bolig etc, skal du selvfølgelig også sætte penge af til det. Resten bør placeres et andet sted.

2. Hvornår skal jeg bruge pengene?
Du kan med fordel spørge dig selv om, hvornår du regner med at skulle bruge pengene. Hvis du først regner med at skulle bruge pengene om lang til fx 10 år, vil det være en god idé at finde et alternativ til bankbogen. Her taber opsparingen nemlig løbende værdi pga. inflationen.

3. Hvor stor en risiko er jeg villig til at tage?
Hvis du beslutter dig for, at en del af din opsparing ikke længere skal stå på en bankbog, skal du tage stilling til, hvor stor en risiko du ønsker at løbe. Ønsker du ingen eller lille risiko vil en højrentekonto eller en investering i obligationer ofte være en god løsning. Vil du påtage dig en støre risiko, vil en investering i aktier eller aktier og obligationer være en mulighed.

Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom