Bedst i Norden til at vælge de rigtige aktier

30-06-14 9:57 | Nordea

Nordea Equity Research har for tredje år i træk vundet den prestigefyldte konkurrence Nordic Starmine Award-Winning Brokers. Starmine ranglister analytikerne efter, hvor præcise de er i deres skøn og anbefalinger, og resultatet kan anses som en objektiv kvalitetsmåling.

“Vi er stolte over at være nummer et i Norden inden for aktieanalyse, og selvom vi altid kan blive bedre, vil vi benytte lejligheden til at fejre endnu en vigtig milepæl,” siger Thomas Winther Sørensen, global leder af Equity and Credit Research.

I en undersøgelse fra det svenske analysehus Prospera er Nordeas aktieanalytikerteam allerede blevet udpeget af kunderne som bedst i kategorierne Case Research og Speaking Partners i Norden. Det er Thomson Reuters, der står bag Starmine-prisen.