Har du mere i sparegrisen end naboen?

30-06-14 10:06 | Bolig | Daglig økonomi

De danske sparegrise har det godt for tiden. De bliver i hvert fald fodret behørigt af danskere, som opbygger stadig større formuer. Og eftersom danskernes gæld kun er steget marginalt, er der ikke tale om, at danskerne flytter penge fra den ene lomme til den anden, men derimod om, at danskerne ganske simpelt er blevet rigere. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Nationalbanks kvartalsvise finansielle konti for 1. kvartal 2014.

Den gennemsnitlige dansker skylder nu 470.600 kr.

Dagens tal viser, at de danske husholdninger havde en samlet gæld på 2.648 mia. kr. i 1. kvartal 2014. Det er 20 mia. kr. mere end i 4. kvartal 2013. Set over det seneste år er der dog tale om et fald, idet danskerne har barberet 97 mia. kr. af deres gæld.

Omregner man dagens tal til individniveau, får man, at en gennemsnitlig dansker (stor som lille) nu skylder 470.600 kr. væk mod 467.300 kr. for ét kvartal siden og 489.900 kr. for ét år siden. Derved er den gennemsnitlige danskers gæld steget med 3.240 kr. det seneste kvartal, men faldet med 19.380 kr. det seneste år, hvilket må betragtes som et ganske pæn nedgang på så kort tid.

Den gennemsnitlige dansker har finansielle aktiver for 997.650 kr.

Dagens tal viser også, at de danske husholdningers samlede finansielle aktiver nu ligger på 5.614 mia. kr., hvilket ikke blot er ny rekord, men også 282 mia. kr. mere end i 4. kvartal 2013, og 343 mia. kr. mere end for ét år siden dvs. i 1. kvartal 2013.

Fordeler man de finansielle aktiver ud på Danmarks godt 5,6 mio. danskere, så får man, at en gennemsnitlig dansker (stor som lille) nu har finansielle aktiver for 997.600 kr. Det er 49.480 kr. mere end kvartalet forinden, og 56.840 kr. mere end for ét år siden. Den gennemsnitlige dansker er således blevet betydeligt rigere på det seneste.

Langt den største del af den finansielle formue består af indskud i pensionsselskaber samt disses hensættelser til fremtidige forpligtelser (= forsikringstekniske reserver), om end aktier, sedler og indskud også fylder en del.

Vi har aldrig været rigere

Trækker man gælden fra de finansielle aktiver, så får man, at den gennemsnitlige dansker nu har en finansiel nettoformue på 527.080 kr. Det er 46.240 kr. mere end for bare ét kvartal siden, og 76.220 kr. mere end for ét år siden.

Der gælder dog den krummelure, at eftersom en stor del af aktiverne er bundet i pensioner, er der ikke tale om en formue, danskerne kan gå ud og bruge her og nu. Samtidigt udgøres en stor del af pensionsformuen desuden udskudt skat. Det faktum opvejes dog af, at hverken bilen, båden eller boligen tæller med i de finansielle aktiver, hvorfor danskerne i realiteten er lidt rigere, end de ser ud her.

På trods af det kan det alligevel undre, at danskernes gæld ikke stiger mere, i tider hvor ikke blot deres finansielle aktiver stiger mærkbart, men hvor boligpriserne også er på vej op igen. Men når man samtidig tager i betragtning, at finanskrisen gav danskerne en eftertrykkelig lektie i, at finansielle aktiver lynhurtigt kan falde i værdi, uden at gælden nødvendigvis gør det samme, er udviklingen alligevel ikke helt så overraskende. Ryger flaget på aktiemarkedet og boligmarkedet igen på halv stang, så skrumper formuen, mens gælden til banken, realkreditkreditinstituttet og kontokortet stadig er intakt og fortsat står og trækker renter.

Med den lektie i bagagen er en vis polstring på aktivsiden og et vist mådehold på gældssiden en ganske naturlig reaktion. I takt med at fremtiden begynder at tegne lysere, forventer vi, at danskerne vil give lidt mere lods, og at gælden igen vil begynde at stige.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, Chefanalytiker