Finanslovsforslag balancerer på grænsen

Helge J Pedersen
Helge J. Pedersen
26-08-14 13:16 | Samfundsøkonomi

Regeringen har i dag fremlagt forslag til Finansloven for 2015.

Finanslovsforslaget, som lægger op til et underskud på ca. 60 mia. kroner svarende til 3% af BNP, er baseret på en prognose for næste år som tilsiger en vækst på 2% efter en fremgang på 1,4% ifølge regeringens økonomer.

Baseret på samme prognose lander det strukturelle (konjunkturrensede) underskud ligeledes på sin grænse på 0,5% af BNP. Det er den grænse, som folketinget vedtog skal stå i den danske budgetlov.

Fem mia. kroner til sundhedsområdet

I finanslovforslaget for 2015 satser regeringen på, at det offentlige forbrug kan vokse med 0,8% og har på forhånd øremærket omkring fem mia. kroner til sundhedsområdet, mens investeringer i uddannelse, elementer i Vækstpakke 2014, beskæftigelsesreformen samt et højere fradrag for fagforeningskontingenter lægger beslag på 1,5 mia. kroner.

Samtidig har regeringen afsat yderligere 1,5 mia. kroner til ønsker fra de partier, som ender som regeringens forligspartier. På forhånd har regeringen udtrykt ønske om, at indgå en rød finanslov med støtte fra SF og EL.

Begge partier har dog et erklæret krav om ændringer af dagpengerefomen, som regeringen hidtil kategorisk har afvist at ændre ved. Der er dermed igen i år lagt op til hårde forhandlinger om finansloven, som skal være endeligt vedtaget til november.

Valgår giver større underskud

Alene af den årsag, at der senest i 2015 skal være valg til folketinget, gjorde det forventeligt, at budgetforslaget ville strække sig så langt som muligt i henhold til de grænser, som er udstukket af EU’s vækst- og stabillitetspagt.

Regeringen er selvfølgelig helt bevidst om, at den med sit finanslovsforslag går lige til budgetgrænsen, og i den kalkulerede risiko ligger skjulte reserver gemt, som kan dække hullet, hvis grænsen skulle overskrides.

Set i lyset af de generelt flotte offentlige finanser, som Danmark har kunnet byde på i alle årene under finanskrisen, er der i princippet ingen problemer forbundet med et underskud af den størrelse i et enkelt år. Og slet ikke, hvis det kan være med til at holde opsvinget på sporet i en kritisk tid.

Vagt i gevær

Når der alligevel er grund til at råbe vagt i gevær, skyldes det, at der er betydelig risiko for, at budgetgrænsen overskrides markant, hvis væksten skuffer forventningerne. Det vil nemlig dels betyde, at underskuddet bliver større som følge af svagere end forventede konjunkturer, dels at BNP ikke vil vokse så meget som antaget.

Både tæller og nævner i ligningen ændrer sig altså og i hver sin retning – hvorfor konsekvensen kan blive et betydeligt underskud, som risikerer at give bagslag i form af stigende renter, hvis især udenlandske investorer af den årsag tillægger Danmark en større kreditrisiko.

Ingen grund til at lege med ilden

I den forbindelse må det ikke glemmes, at bl.a. nobelpristageren Paul Krugmann så sent som i januar advarede mod den høje private gældsætning i Danmark. Og selvom den situation så afgjort ikke tilfældet for den offentlige sektor, er der efter vores mening ikke grund til at lege med ilden og endda udsætte sig selv for risikoen for igen at komme i henstilling fra EU som følge af et uforholdsmæssigt stort underskud.

Det havde derfor efter vores vurdering været ønskeligt med et finanslovsudspil, som havde haft mere luft at gøre godt med, hvis konjunkturerne skulle udvikle sig svagere end ventet. Og det er der set i lyset af den seneste udvikling, hvor de geopolitiske risici har sat dagsordenen for den løbende strøm af danske og internationale nøgletal, bestemt grund til at frygte.

Helge J. Pedersen
Cheføkonom, Nordea