I dag blev hver dansker 6000 kroner rigere

Helge J Pedersen
Helge J. Pedersen
15-09-14 15:20 | Samfundsøkonomi

I dag kan danskerne se tilbage på et 2013, hvor vi officielt blev mere end 6000 kroner rigere pr. indbygger, end tidligere antaget. Det skyldes, at Danmarks Statistik nu er overgået til at opgøre nationalregnskabet på en ny måde – den såkaldte ESA 2010 standard.

Alt i alt løfter den nye opgørelsesmetode BNP med 1,8% for 2013, og da nationalregnskabet er blevet revideret fra 1966 og frem har overgangen til ESA 2010 ikke nævneværdigt ændret på det historiske vækstforløbe. Recessioner eller højvækstperioder er med andre ord ikke blevet afblæst som følge af den nye statistik.

Mere retvisende billede af den økonomiske velstand

Selvom den almindelige dansker ikke oplever nogen som helst ændring i sin levestandard, eftersom udbetalte lønninger eller profitter gennem alle årene jo ikke ændrer sig, giver den nye opgørelsesmetode ikke desto mindre et mere retvisende billede af den faktiske økonomiske velstand herhjemme. Og det betyder faktisk, at vores skattetryk er faldet. For 2013 kan det således nu opgøres til 47,9% af BNP mod 49,7% tidligere.

Den helt afgørende forskel er, at virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling nu bliver betragtet som en investering og ikke blot som en udgift. Derudover bliver også militærets udgifter til våbenkøb o.l. opgjort som en investering og bl.a. illegale aktiviteter som handel med narkotika og prostitution indgår nu i bruttonationalproduktet. De illegale aktiviteter resulterede i, at BNP blev løftet med 3 mia. kroner i 2008 svarende til 0,2% af BNP.

Præcision har stor betydning

Og eftersom BNP jo er pejlemærket for en lang række økonomisk politiske beslutninger er det vigtigt, at tallene er så korrekte som muligt. Og netop i denne sammenhæng kan den nye statistik måske få en stor betydning. For i EU’s såkaldte six-pack, der bl.a. angiver retningslinierne for hvor stort et budgetunderskud og gæld den offentlige sektor må have defineres disse størrelser jo i forhold til netop BNB.

Budgetunderskuddet må ikke overstige 3% af BNP og gælden må ikke overstige 60% af BNP. Man kigger altså på kvoter, hvor BNP indgår i nævneren. Og når nævneren stiger, og tælleren (alt andet lige) er uændret falder kvoterne altså. Historisk medfører revisionerne, at ØMU-gælden ændres med mellem minus 1,1 og 0,5% af BNP.

Håndsrækning til regeringen

I den aktuelle økonomisk-politiske debat herhjemme betyder det også, at regeringen nu får lettere ved at holde budgetunderskuddet inden for grænsen, selvom væksten måske ikke kan leve op til forventningerne. Regeringen har som bekendt lagt op til, at budgetunderskuddet til næste år lander på 60 mia. kroner, hvilket præcist svarer til 3% under forudsætning af, at væksten i år og til næste år bliver på hhv.1,4% og 2%.

Men selv, hvis væksten udvikler sig svagere – f.eks. som vi forventer i størrelsesordenen 0,5% i år og 1,3% i 2015 – kan regeringen nu lige netop holde sig inden for six-packens snærende grænseværdi, hvis altså blot underskuddet kan holdes på 60 mia (det kræver selvfølgelig sit, hvis væksten bliver svagere end antaget). Så hokus pokus og regeringens budgetforslag er (måske) reddet på målstregen af ESA2010.

Helge J. Pedersen
Cheføkonom, Nordea