Deleøkonomi er ingen folkesag

01-10-14 15:57 | Daglig økonomi

Med internettets udbredelse er mange begyndt at leje og/eller udleje/dele deres ting og tjenester til andre forbrugere. Det kaldes deleøkonomi og bliver stadig mere udbredt. Det kan være leje af/udlejning/deling af bolig, bil, tøj med mere.

Deleøkonomi er blevet udråbt som den nye fremstormende trend, der vil slå virksomheder ud og lige frem blive til en trussel mod den økonomi, vi kender i dag. Omtalen fylder meget i pressen, i magasiner og blade, men den kan næsten ikke måles i økonomien endnu. Og det varer nok noget tid, hvis det overhovedet kommer til at ske.

En ny undersøgelse som TNS Gallup har gennemført for Nordea viser, at det bare er tre pct. af befolkningen, der i løbet af det seneste halve år har været aktive deltagere i deleøkonomien enten som giver eller modtager. Det er så få, at vi ikke kan rapportere de indsamlede beløb og estimere det samlede økonomiske omfang på statistisk sikker måde.

Dele-”økonomerne” er mellem 26-39 år
Ser vi på hele befolkningen, er 2 ud af 3 deleøkonomiske transaktioner det sidste halve år sket hos danskere i aldersgruppen 26-39 år. Det gør deleøkonomi til et fænomen, som er en hjertesag for de få, noget som mange sympatiserer med, men nogen folkesag er deleøkonomi endnu ikke.

Hver fjerde dansker vil ikke røre ved deleøkonomi
Undersøgelsen viser, at hver fjerde forbruger slet ikke vil bevæge sig ind i deleøkonomien. Størst skepsis og modstand måles hos de 40 til 54-årige og i alle regioner i Jylland.

Syv ud af 10 danskere har ifølge undersøgelsen ikke deltaget i deleøkonomien det sidste halve år, fordi det ikke har været relevant for dem. Det store flertal af danskerne har altså ikke set de deleøkonomiske tilbud, der findes i dag som relevante for deres familie.

Deleøkonomi kræver tid og forberedelse
Det kræver normalt et godt planlægningsgen at deltage i deleøkonomien. Man skal altså investere tid i sin deltagelse og være god til planlægning. Det er deleøkonomiens akilleshæl. Fra mange andre undersøgelser ved vi, at impuls, lyst og psykologi styrer de ”frie” kroner i privatøkonomien. Derfor kan deleøkonomi kun blive allemandseje i de tilfælde, hvor planlægningen i forvejen kan elimineres.