Ældre har også gæld

03-11-14 14:04 | Daglig økonomi

Hver anden pensionist har gæld. Og lige så mange af de kommende pensionister forventer at gå pensionisttilværelsen i møde med gæld. Det er typisk gæld i ejerboligen samt kassekredit, billån og lignende, der er i minus. Dertil kommer, at en ud af ti pensionister har frosset ejendomsskatten inde. Det viser nye tal som TNS Gallup har indsamlet for Nordea blandt over tusind 50-80-årige danskere. 

- Undersøgelsen viser, at det ikke længere er almindeligt at planlægge en gældfri seniortilværelse, siger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Det kommer nok bag på de fleste, at det kun er 56 pct. af de 70-80-årige, der er gældfri. Og for de 60-69-årige er tallet nede på 42 pct.

- Det er et forholdsvis nyt fænomen i privatøkonomien, at ældre og midaldrende planlægger at leve med gæld livet ud. Grundene til den vending i privatøkonomien er blandt andet nye samlivsformer med flere harmonikafamilier, og at boliglån med variabel rente og afdragsfrihed faktisk er mest populære blandt danskere på 65 år og derover, siger Ann Lehmann Erichsen og henviser til en analyse fra Nordea Kredit om lån udstedt i 2013 og 2014.

Når gælden kommer på tværs af seniorboligdrømmen

Undersøgelsen viser også, at vores nuværende bolig faktisk er drømmeboligen. Hele 81 pct. af dem der allerede er på pension, vil blive ved med at bo, hvor de bor nu.

- Det behøver ikke blive et problem at indlede sin pensionisttilværelse med en ejerbolig, hvor der allerede er spist en god bid af murstenene. Men det kræver, at man gør sig klart, at man med gæld har en højere risiko i økonomien end uden, og så skræddersyer en seniorøkonomi, der er robust nok til at klare en eventuel rentestigning, siger Ann Lehmann Erichsen.

Undersgelsen viser desuden, at kun halvdelen af de 50-80-årige søger professionel rådgivning om deres privatøkonomi og pension, og mere end hver femte dropper enhver form for rådgivning. Det er problematisk, hvis man øger kompleksiteten i sin økonomi uden at søge den rådgivning, man har behov for.

Konsekvensen kan være, at man snubler i pensionsøkonomien, og opdager det for sent. Livet på pension er længere end mange tror. Går du på pension som 65-årig, kan du se frem til 17 år på pension som mand og næsten 20 år som kvinde.

Hvad kan der ske, hvis man ikke har styr på seniorøkonomien?

  • Man løber tør for pension i utide, så økonomien bliver ringere end planlagt
  • Man har ikke råd til at blive i boligen, som otte ud af ti pensionister faktisk ønsker
  • Planen om at veksle en store bolig til en mindre og billigere, går i vasken, fordi boligmarkedet er vendt og man i stedet skal lægge penge oveni, for den byttehandel
  • Man har planlagt at indefryse ejendomsskatten hvert eneste år resten af livet, for at få god økonomi, men så ender summen af boliglån og allerede indefrosset skat plus renter med at rammer loftet, så ordningen ikke kan fortsætte, og man er tvunget til at og flytte

Undgå de fire typiske fejl, man begår, når man tager hul på pensionsformuen uden at søge rådgivning først

Faldgrube nr. 1: Du hæver det hele på en gang
I det øjeblik de når pensionsalderen, vælger mange at hæve kapitalpensionen og sætte gang i rateudbetalingerne, mens de endda også har en betydelig opsparing i frie midler. Det kan hurtigt blive en dyr affære. Når pengene først er udbetalt, så beskattes afkastet nemlig hårdere. Mens afkast af pensionsmidler beskattes med 15,3 pct. om året, så beskattes frie midler med op til 42 pct.
Hvis vi tager udgangspunkt i et simpelt eksempel, hvor du får udbetalt din opsparing på 1.000.000 kr. bare et år før du får brug for den, vil du med et afkast på 5 pct. komme til at betale godt 13.000 kr. mere i skat. Står pengene længere, er tabet endnu større. Husk derfor at vente med udbetalingen, til du skal bruge pengene, og at en kapitalpension sagtens kan udbetales i flere mindre bidder.

Faldgrube nr. 2: Du snubler i rækkefølgen
Det er altså en god idé ikke at få udbetalt pensionen på en gang, hvilket bringer os til den anden faldgrube: At bruge sine penge i den forkerte rækkefølge. Hvis man har en solid opsparing i frie midler, er det en god idé at bruge dem først. På den måde kan pensionsopsparingen blive stående længere, og du snyder ikke dig selv ved at betale tusindvis af kroner i ekstra skat af dit afkast.
Efter du har brugt dine frie midler, er det en god idé at tage hul på kapitalpensionen eller aldersopsparingen. I modsætning til livrenter eller ratepension modregnes dine surt opsparede penge på den type ordninger nemlig ikke i f.eks. ældrechecken.

Faldgrube nr. 3: Du hæver den for hurtigt
En tredje typisk fejl, folk begår, er at få udbetalt ratepensionen over for kort en periode. Det koster for det første på afkastet, da man ofte vil vælge sikrere investeringer med et lavere afkast, når pengene er tæt på udbetaling. Hvis man ikke har brug for alle pengene med det samme, vil afkastet som nævnt tidligere også blive beskattet hårdere, når der er tale om frie midler. Det kan altså give god mening at få pengene udbetalt over 20 år i stedet for 10.
Det bliver ekstra relevant, hvis forskellen i udbetalingerne også er forskellen på, om man kommer til at betale topskat. Det er dumt at betale for meget i skat i 10 år og derefter stå og mangle netop de penge til de resterende år af ens liv.

Faldgrube nr. 4: Du løber tør for pension
Selvom livrenteordninger er blevet mere populære de seneste år, har mange stadig kun rate- og kapitalpensioner. Det betyder, at man allerede i begyndelsen af 70’erne kan stå og kun have folkepensionen tilbage. Da de fleste pensionister i dag bliver mere end 85 år, har man pludselig mange magre år foran en.
Den letteste måde at undgå den situation på er at få sig en livrenteordning, men hvis man ikke ønsker det, kan man også nå langt ved at strække sin ratepension over 20 år.

Læs undersøgelsen: Ældre og midaldrenes gæld