Christian Hyldahl ny chef for Asset Management i Nordea

Christian Hyldahl
Christian Hyldahl
15-01-15 10:00 | Nordea

Christian Hyldahl tiltræder i dag som ny chef for Asset Management i Wealth Management. Han tager over efter Allan Polack, der forlader banken for at tiltræde stillingen som adm. direktør i PFA.

Christian Hyldahl er 49 år og har de seneste fire år være chef for Investments i Asset Management. Inden da var han co-head for Markets. Han har været i Nordea siden 1990.

 - Jeg er glad for at kunne byde Christian velkommen som chef for et vigtigt forretningsområde, der er i rivende udvikling. Jeg er stolt af, at vi kan rekruttere den rigtige person til posten fra egne rækker. Det siger en hel del om styrken af vores team, siger Gunn Wærsted, chef for Wealth Management.

- Jeg ser meget frem til at stå i spidsen for Asset Management. Vi har gode muligheder for at at videreudvikle Asset Management og vokse yderligere. Vores ambition er fortsat at blive ”a Leading European Asset Manager”, siger Christian Hyldahl.