Siden 2007 er grundskylden steget 49,2 pct. – forbrugerpriserne kun 14,4 pct.

Lise Nytoft Bergmann
Lise Nytoft Bergmann, Nordea boligøkonom
23-01-15 15:01 | Bolig

I 2014 betalte de danske boligejere 23,7 mia. kr. i grundskyld. Det er 4,8 pct. mere end i 2013, hvor regningen lød på 22,6 mia. kr. Samtidig er det 49,2 pct. mere end i 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft, og hvor de nuværende kommunale regnskaber går tilbage til.

Til sammenligning er forbrugerpriserne i samme periode kun steget med 14,4 pct. Ud af de lønstigninger boligejerne har haft de i de forgangne år, er en uforholdsmæssig stor del derfor gået til at betale den stadigt større regning til grundskyld.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistiks kommunale regnskaber for 2014.

Kommunekassen smiler i 95 ud af 98 kommuner

I 95 ud af landets 98 kommuner steg indtægterne fra grundskyld i 2014. For en gennemsnitlig bolig (ejer som lejer) steg grundskylden fra 7.550 kr. i 2013 til 7.915 kr. i 2014. Det svarer til, at en gennemsnitlig husstand har fået en ekstraregning på 365 kr. det seneste år.

Både ejerboliger og lejeboliger betaler grundskyld. Men da SKAT værdiansætter grunden under en lejebolig til et noget lavere beløb end grunden under en ejerbolig, og da mange lejeboliger desuden er beliggende i lejlighedskomplekser, hvor der er mange husstande til at dele den samme grund, er der dog ingen tvivl om, at det er de danske husejere, det er gået hårdest ud over.

Ekstraregningen de 365 kr. i 2014 følger i hælene på tilsvarende regninger fra de foregående år. Siden 2007 har en gennemsnitlig husstand (leje som eje) i alt måtte afsætte 2.700 kr. mere i budgettet for at dække grundskylden. Det svarer til en stigning på godt 49 pct. Til sammenligning er de øvrige priser i samfundet kun er steget med 14,4 pct. På den baggrund kan man godt forstå, at ikke mindst de danske husejere føler, at regningen til grundskyld er blevet stadig mere synlig.

Boligejere i de jyske kommuner er også fået en større rudekuvert fra kommunen

De fem kommuner, hvor grundskylden er steget mest i perioden 2007-2014 er alle beliggende i Hovedstaden og Nordsjælland (Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Fredensborg og Helsingør). Her er den årlige regning til grundskyld for en gennemsnitlig hustand (leje som eje) nemlig steget med over 6.000 kr.

Det betyder dog ikke, at de jyske kommuner er gået fri. I kommuner som Odder, Skanderborg og Fanø er den gennemsnitlige husstands regning til grundskyld fx steget med hhv. 4.880 kr., 3.710 kr. og 3.610 kr. i perioden 2007-2014. Den stadig større regning til grundskyld er således ikke kun en udfordring for husstande i hovedstadsområdet, men for husstande over hele landet, ikke mindst husejerne.

Grundskyldes eksplosion skyldes et smuthul i skattestoppet
Den store stigning i grundskylden i de forgangne år skyldes, at der ikke er tale om noget skattestop på grundskyldens område, men derimod et skatteloft. Skatteloftet betyder, at grundskylden ikke kan stige uhæmmet fra et år til et andet, om end den godt kan det på den lange bane. Og eftersom de seneste vurderinger fra SKAT har budt på væsentligt højere grundpriser, så betyder det, at boligejerne har måttet holde for.

Dertil kommer, at kommunerne indenfor visse grænser kan hæve den promille, grundejerne beskattes af, hvilket 59 ud af landet 98 kommuner har benyttet sig af i perioden 2007-2014, mens blot 5 kommuner har sænket deres grundskyldspromille (Ringkøbing-Skjern, Middelfart, Greve, Furesø og Høje-Taastrup). Boligejerne i Ringkøbing-Skjern og Greve skal dog ikke glæde sig alt for ubetinget over de seneste år fald i grundskylden, eftersom deres kommune har besluttet sig for at lade grundskylden stige igen i 2015.