Har du pengeproblemer i januar?

26-01-15 14:44 | Daglig økonomi

Danskerne bruger for mange penge. Særligt den sidste uge i januar byder ofte på en stram økonomi uden plads til megen sjov. I løbet af det seneste halve år har 15 pct. ikke kunne få lønnen til at række hele måneden.

Bliver du mødt af et stort tomt hul, når du kigger ned i pungen og må du leve af havregryn fra den 20. i måneden? Så er du ikke alene. For rigtig mange blev december dyrere en planlagt, og det kan mærkes i januar.

Hvis vi stiller 100 mennesker op på en fodboldbane, vil 28 af dem fortælle dig, at de har oplevet mangel på kontrol over deres privatøkonomi i løbet af det sidste halve år. Det viser en måling af seks risikomarkører i privatøkonomien udført af TNS Gallup for Nordea. Men hvad målingen desværre også belyser, er, at 11 ud af de 28 ikke har set noget behov for, at give økonomien et servicetjek, for at få bedre styr på pengene fremover.

Ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, har 15 pct. i løbet af det seneste halve år ikke kunne få lønnen til at række til månedens udgang.

-       Har man svært ved at få pengene til række, så handler det om at tage den beslutning nu, at det er sidste gang lønnen ikke holder hele måneden, siger Ann Lehmann Erichsen.

11 pct. af befolkningen har svært ved at hanke op i økonomien

Mere end hver tiende dansker oplever, at de får ødelagt nattesøvnen, fordi de bekymrer sig om økonomien. De har mange økonomiske udfordringer og har hverken opstillet et budget eller lagt kreditkortet på hylden, endsige søgt rådgivning.

Mange nægter, at forholde sig aktivt og ikke mindst realistisk til den økonomi, de nu engang har. Planen for køb af den næste smartphone på afbetaling er lagt, og et lånefinansieret overforbrug går nemt galt – der er ganske enkelt mangel på overblik. Der kommer pludselig flere regninger, og nogle af dem bliver ikke betalt.

Men pas på! Klatgæld, der ikke bliver betalt, kan føre til en registrering som dårlig betaler i RKI. Ca. hver tyvende dansker er markeret som dårlig betaler i RKI.

-       For unge mellem 20 og 30 år, der er registrerede som dårlige betalere, begynder det ofte i det små med ubetalte regninger for mobiltelefoni og bredbånd, ting købt per postordre, benzinkort-regninger og P-bøder, siger Ann Lehmann Erichsen.

Ann Lehmann peger på, at gælden der ligger bag ved, i de fleste tilfælde, heldigvis er relativ beskeden. Dette betyder, at man kan knække den negative spiral, få styr på sin økonomi og vende en økonomi med skår i kanten til en, der sund hele vejen igennem.

-       Det eneste det kræver, er at man finder ét sted at begynde. Der skal laves et holdbart budget med plads til at betale af på gælden – så vil den holdbare økonomi komme hen ad vejen, siger hun.

Se, hvordan du kan lægge et holdbart budget her:

http://www.nordea.dk/Privat/Kundeprogrammer/Fordelsprogrammet/Budgetskema/1701442.html?vanity=www.nordea.dk/budget