Frække aftaler får huspriserne til at stige

Lise Nytoft Bergmann
Lise Nytoft Bergmann, Nordea boligøkonom
09-02-15 10:00 | Bolig

Børn får danskerne til at flytte i ejerbolig. Sådan er det på landsplan, og sådan er det også i alle landets regioner. Børn er dermed med til at holde hånden under boligpriserne, da de får efterspørgslen efter ejerboliger til at stige.

I øjeblikket står det dog lidt sløvt til i Danmark. Fødselstallet er næsten historisk lavt, og der er ikke udsigt til, at det vender lige med det første. Det kan ikke undgå at få betydning for boligpriserne i de kommende år.

Børn får danskerne til at flytte i ejerbolig
Godt halvdelen af alle danskere bor i dag i en ejerbolig. Ejerboligerne er dog ikke ligeligt fordelt mellem alle. For hvor mere end syv ud af 10 familier med to eller tre hjemmeboende børn kan underskrive sig med titlen boligejer, gør det samme sig kun gældende for godt fire ud af 10 husstande uden børn. Først når antallet af børn kommer op på fire eller flere, falder andelen, der bor i ejerbolig.

Men eftersom der trods alt ikke findes ret mange husstande, med fire eller flere børn tilmeldt adressen, er den generelle tendens, at jo flere børn man har, jo større er sandsynligheden for, at man bor i en ejerbolig. Det er der for så vidt ikke noget underligt i, eftersom børn er pladskrævende, og eftersom det ofte er nemmere at finde en stor ejerbolig end en stor lejebolig.

Lavt fødselstal rammer parcel- og rækkehusene hårdest
Børn øger dermed efterspørgslen – ikke blot efter ejerboliger i al almindelighed, men også efter ejerboliger af en af vis størrelse. Børn er således med til at holde hånden under boligmarkedet, særligt hvad parcel- og rækkehusene angår, som ofte rummer lidt flere kvadratmetre end en lejlighed, og som foretrækkes af de fleste børnefamilier. Her spiller haven, og de muligheder den tilbyder, helt sikkert også ind. Det er trods alt lidt nemmere at multitaske med madlavning og udendørsleg, hvis sandkassen befinder sig lige udenfor køkkenvinduet, end hvis man skal ned fra 3. eller 4. og hen til den lokale legeplads, før man kan stikke skovlen i sandet.

Danskerne er dog i øjeblikket ikke særligt produktive, hvad børn angår. I 2013 blev der kun født knap 56.000 børn, og de foreløbige tal for 2014 tyder ikke på, at der er blevet meget bedre. Til sammenligning er der i gennemsnit blevet født lidt over 70.000 børn om året de seneste 100 år og næsten 65.000 børn om året de seneste 20 år.

Den udvikling er trist for mange husejere, for selv om der er tale om en gradvist proces og ikke nogen pludselig ændring, kan det alligevel ikke undgå at få betydning for det danske boligmarked i de kommende år, hvor efterspørgslen efter familieboliger forventes at falde som følge af de små fødselsårgange, mens efterspørgslen efter single- og seniorboliger forventes at gøre det modsatte.

Familier uden børn bor oftere i lejlighed
Familier uden børn bor oftere i lejlighed end familier med børn. Og eftersom langt de fleste lejligheder er beliggende i og omkring de store byer, kommer det til at rykke ved det indbyrdes prisforhold mellem by- og landkommuner i de kommende år.

En fredagsfrækkert kan vende udvikling
De lave fødselstal, vi i øjeblikket oplever, er derfor ikke ligegyldige for boligmarkedet. De forstærker nemlig den udvikling vi allerede nu ser, hvor lejlighedspriserne har mere fart på end huspriserne. I den forbindelse er der ikke megen tvivl om, at single og senior boliger i byerne vil stå sig godt i de kommende år.

Skal udviklingen bremses, må de danske husejere i arbejdstøjet. Enten ved at tiltrække nye beboergrupper til parcelhuskvartererne eller ved selv at få nogle flere børn, der så på sigt kan overtage de mange huse.

Med et smil på læben kan man derfor opfordre alle husejere, og dem som gerne vil gøre noget godt for husprisudviklingen, til at proppe lidt flere frække aftaler ind i kalenderen i den kommende tid.