Tre hurtige om den historisk lave rente

Helge J Pedersen
09-02-15 10:00 | Samfundsøkonomi

Den danske rente er historisk lav. Efter fire rentesænkninger på de seneste tre uger er renten helt uhørt gået i minus. Samtidig har nationalbanken solgt for svimlende summer på valutamarkedet og stoppet for salget af statsobligationer. Men hvorfor er situationen eskaleret så voldsomt, og hvilken rolle spiller renten? Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen forklarer.

Den danske krone er på alles læber i disse dage. Hvorfor er den pludselig så interessant? Danmark har en fastkurspolitik over for euroen. Det holder inflationen nede og gør, at danske virksomheder med sikkerhed ved, hvilken valutakurs, der gælder, når de eksporterer til eller importerer fra eurolandene.

For at forstå, hvorfor den danske krone er interessant lige nu, skal vi se på Schweiz, som siden efteråret 2011 har haft en grænse for, hvor stærk francen måtte være over for euroen. For blot få uger siden besluttede den schweiziske nationalbank (SNB) at bryde den faste kurs og lade francen flyde frit. Og hvad betyder det så for Danmark?

Det betyder, at rigtig mange investorer har vendt blikket mod os med et håb og en forventning om, at Danmarks Nationalbank vil gøre det samme. Hvis det sker, vil det nemlig betyde, at investorernes penge bliver mere værd, fordi den store efterspørgsel på kronen hæver værdien. Derfor er der over det seneste stykke tid strømmet rigtig meget udenlandsk kapital til Danmark, hvilket har skabt et historisk stort pres på kronen.

Hvorfor sænker Danmarks Nationalbank renten?

Den store efterspørgsel på kroner skaber et underliggende pres for at styrke kronens værdi i forhold til euroen – og det er en udfordring for fastkurspolitikken. For at holde den faste kurs er det derfor nødvendigt, at Danmarks Nationalbank bekæmper, at kronen bliver alt for attraktiv. Det gøres først og fremmest ved at sænke renten. Jo lavere renten er, desto dårligere en forretning bliver det nemlig at holde danske kroner fremfor andre valutaer som fx euro.

En anden måde man kan forhindre, at kronen bliver for stærk, er ved at opruste valutareserverne. Nationalbanken vælger simpelthen at trykke flere penge for at imødekomme den store efterspørgsel og mindske kampen om den enkelte krone. Alene i januar opbyggede Nationalbanken således valutareserven med næsten 107 mia. kroner. Det er det største beløb nogensinde på en enkelt måned – og langt størstedelen stammede fra perioden efter 19. januar, hvor Schweiz valgte at lade francen flyde frit.

Fredag 30. januar valgte Finansministeriet at stoppe udstedelsen af nye statsobligationer på ubestemt tid. Hvad opnår de ved det?

Suspensionen gør ganske enkelt udbuddet af statsobligationer mindre. Det skaber en højere kurs og et fald i renten. Øvelsen går faktisk også her ud på at få den danske rente gjort lavere end den tilsvarende rente i euroområdet, så især de udenlandske investorer finder, at det er knap så attraktivt at eje krone-obligationer. Dermed falder efterpørgslen efter danske kroner nemlig også.

Det er folketinget, som bestemmer målsætningen for pengepolitikken herhjemme. Nationalbanken udfører den bare, om man så må sige. Situationen er derfor helt anderledes end i Schweiz, og det er Nordeas klare holdning, at Nationalbanken vil gøre alt, hvad den kan for at forsvare fastkurspolitikken og i øvrigt er i besiddelse af de tilstrækkelige midler dertil.