Køber du ind til verdens dårligste timeløn?

16-03-15 11:40 | Daglig økonomi

En eksklusiv skare danskere har abonnementer på måltidskasser eller får råvarekasser leveret til døren. Og endnu færre vælger at fylde kurven i det virtuelle supermarked. Men ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen bør vi i meget højere grad ty til de digitale indkøbsløsninger.

Danskerne er inkarnerede gør-det-selv-mennesker. Langt de fleste skubber selv indkøbsvognen og slæber efterfølgende varerne hjem, når køleskabet skal fyldes. Vi kender alle til luksusløsningen, hvor varerne bestilles med et enkelt klik fra sofaen og derefter leveres direkte til døren – men det er jo alt, alt for dyrt! Det mener Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, som peger på, at det faktisk kan betale sig at handle dagligvarerne på nettet.

- Reelt er der mange ”forkerte” grunde til at undlade at handle dagligvarer på nettet. De vigtigste grunde til at ”madkasseabonnementerne” og den virtuelle indkøbskurv er dømt ude hos det store flertal er, at prisen anses for at være for høj og at det kræver for meget planlægning, siger Ann Lehmann Erichsen.

Sidste år havde 280.000 danskere faste abonnementer på måltidskasser eller fik leveret råvarerne på trappetrinnet, mens 70.000 jævnligt købte ind i virtuelle supermarkeder.

Luksus der betaler sig

Ifølge Ann Lehmann Erichsen kan leveringsluksussen og økonomien sagtens gå op i en højere enhed.

-  Jeg har foretaget en orienterende indkøbstest, hvor en indkøbsliste til en uge blev handlet hhv. via nettet med levering til døren, og via det lokale supermarked, samt slæbt og kørt hjem i egen bil. Det var billigst og hurtigst at handle ugens dagligvarer på nettet. Så timeprisen for at være sit eget pakæsel var negativ. Det kalder jeg verdens dårligste timeløn, siger Ann Lehmann Erichsen.

Spar tid og penge

Generelt bør danskerne være bedre til at købe hjælp til dagligdagens gøremål. Fordelene er ikke alene bekvemmeligheden, men hjælpen kan også betale sig, hvis den sparede tid bruges til at få bedre styr på de ting, der for alvor gør en forskel for økonomien.

- I en travl hverdag er vi mange gange alt for dårlige til at udlicitere nogle af hverdagens opgaver. Arbejdet med at hive varer ned fra hylderne og slæbe dem hjem, er et godt eksempel på noget vi med stor fordel kan spare tid og penge på, siger Ann Lehmann Erichsen og fortsætter:

- Den sparede tid kan vi med fordel bruge på at tjekke op på lån, forsikringer og pensionsopsparingen. På den måde kan vi jagte tusindlapperne i privatøkonomien – og så er timelønnen i orden.

Læs Ann Lehmanns opgørelse om Din tid og dine penge 2015 (2)