Boligpriserne er steget mere end først antaget

25-03-15 11:41 | Bolig

Danmarks Statistik har netop offentliggjort deres kvartalsvise ejendomsprisindeks for 4. kvartal 2014. Det er kun en uge siden, vi fik tal for samme periode i boligmarkedsstatistikken fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen. Sammenligner man de to statistikker vil man se, at de to statistikudbydere er rimeligt uenige om udviklingen.

Danmarks Statistik er væsentligt mere optimistisk end Realkreditrådet og Realkreditforeningen, og er man boligejer har man derfor en god grund til at knappe den gode flaske vin op i påsken. Boligpriserne og dermed friværdien er nemlig steget noget mere end først antaget.

Ifølge de to statistikudbydere har boligpriserne udviklet sig som følgende:

Enfamiliehuse:

Realkreditforeningen: Senest kvartal = -0,5 pct., seneste år 1,5 pct.

Danmarks Statistik: Senest kvartal = 0,1 pct., seneste år 3,5 pct.

Ejerlejligheder:

Realkreditforeningen: Senest kvartal = 0,3 pct., seneste år 4,7 pct.

Danmarks Statistik: Senest kvartal = 0,5 pct., seneste år 8,2 pct.

Sommerhuse:

Realkreditforeningen: Senest kvartal = -3,2 pct., seneste år -5,4 pct.

Danmarks Statistik: Senest kvartal = 0,5 pct., seneste år 2,0 pct.

Hvor Realkreditforeningen og Realkreditrådet således mener, at huspriserne blot er steget med 1,5 pct. det seneste år, så mener Danmarks Statistik, at huspriserne er steget med 3,5 pct. Danmarks Statistik er således væsentligt mere optimistisk på prisudviklingen end Realkreditrådet og Realkreditforeningen.

Det samme gør sig gældende på markedet for både lejligheder og fritidshuse. Her mener Realkreditrådet og Realkreditforeningen, at lejlighedspriserne ”kun” er steget med 4,7 pct. det seneste år, mens Danmarks Statistik mener, de er steget med ikke mindre end 8,2 pct. På markedet for fritidshuse mener Realkreditrådet og Realkreditforeningen at priserne er faldet med 5,4 pct. det seneste år, mens Danmarks Statistik mener priserne er steget med 2,0 pct. Det er en ganske mærkbar forskel.

Hvilke tal skal man tro på?

Hvor tallene fra Realkreditforeningen/Realkreditrådet kun indeholder boliger, som har været udbudt til salg på internettet og derefter er blevet solgt, så indeholder tallene fra Danmarks Statistik alle tinglyste salg i fri handel, dvs. også de handler, der er foretaget mellem uafhængige parter uden om en ejendomsmægler.

Desuden foretager Danmarks Statistik en regulering for de solgte boligers kvalitet, således at en stigning fra et kvartal til et andet ikke alene kan skyldes, at den kurv af boliger, som er blevet solgt i det seneste kvartal, har haft en højere kvalitet (fx bedre beliggenhed i området, flere badeværelser og dyrere byggematerialer), end den kurv af boliger, der blev solgt i kvartalet forinden.

Skal man derfor sige noget pålideligt om den samlede prisudvikling på boligmarkedet, må man hælde mest til tallene fra Danmarks Statistik. Og set i lyset af, at Danmarks Statistik er noget mere optimistiske på prisudviklingen end Realkreditforeningen og Realkreditrådet, er det ganske givet en vurdering boligejerne er godt tilfredse med.

Hvad betyder uenigheden blandt statistikudbyderne for boligejerne.

Tager man udgangspunkt i et hus, som kostede 1 mio. kr. for et år siden, vil huset i dag kunne sælges for 1.035.000 kr., hvis Danmarks Statistik har ret i deres opgørelse, men kun for 1.015.000 kr., hvis Realkreditrådet og Realkreditforeningen har ret. Det svarer til en forskel på 20.000 kr. det seneste år.

Tager man i stedet udgangspunkt i en lejlighed hhv. fritidshus, som for ét år siden kostede 1 mio. kr., vil de i dag kunne sælges for 1.082.000 kr. hhv. 1.020.000 kr., såfremt Danmarks Statistik har ret i deres opgørelse, men for 1.047.000 hhv. 946.000 kr., såfremt Realkreditrådet og Realkreditforeningen har ret. Det svarer til en forskel på 35.000 kr. hhv. 101.000 kr.

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom