Nordeas cheføkonom får toppost i Europa

Helge J Pedersen
Helge J. Pedersen, Cheføkonom hos Nordea
08-04-15 14:42 | Nordea

Helge J. Pedersen fra Nordea er blevet udnævnt til Chairman for Chief Economist Group (CEG) under den Europæiske Bankforening EBF.

CEG består af cheføkonomer fra de europæiske banker og/eller de nationale bankforeninger (Finansrådet i DK). Der er deltagere fra næsten alle lande, som er repræsenteret i EBF. Gruppen har som primær funktion at diskutere og fremlægge problemstillinger af makroøkonomisk, strukturel og pengepolitisk karakter af betydning for den europæiske finansielle sektor.

Gruppen mødes på årlig basis med højtstående repræsentanter fra bl.a. EU kommissionen og ECB, og udarbejder et halvårligt Economic Outlook, som bl.a. præsenteres for pressen (i Bruxelles) og diskuteres med EU kommissionen.

Endvidere udarbejdes notater, som anvendes over for økonomisk politiske beslutningstagere i bankpolitiske henseender.