Konfirmationssæson: Hvor meget skal gaven koste?

23-04-15 15:13 | Daglig økonomi

Det er forår og dermed sæson for konfirmationer og fester for de unge. I de næste uger vil næsten 60.000 unge bliver konfirmeret eller non-firmeret, og det involverer mange flere mennesker, end man lige umiddelbart tror.

Vi ved fra to konfirmationsundersøgelser, som TNS Gallup har gennemført for Nordea, at der til hver eneste fest kommer i gennemsnit 38 gæster. Det betyder, at langt over 2 mio. danskere skal til konfirmation eller non-firmation her i den nærmeste tid.

Men ingen fest uden gaver. Danskerne bruger en lille mia. kr. på gaver til de unge i de kommende uger, og værterne, der holder de mange konfirmationsfester, bruger omkring 1,4 mia. kr. på festerne og tøjet. Der kommer altså mange penge ud i cirkulation.

Hvis du vil vide, hvad vi hver især bruger på gaver til konfirmanden, kan du finde svaret i denne lille film. Der får du også svar på, hvad ”gavehøsten” ender på for den enkelte konfirmand, og så er der gode råd til konfirmanden og forældre om, hvordan hovedpersonen skal håndtere de mange gavekroner bedst muligt.

Rigtig god fornøjelse

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom