Drømmelånet er nu fortid

07-05-15 10:00 | Bolig

Den seneste uge har været barsk for boligkøberne. I hvert fald er kursen på de 30-årige fastforrentede lån faldet med næsten 3½ kurspoint, og det har gjort det dyrere at komme ind på markedet.

Konkret er kursen på det 30-årige 2 pct. lån med afdrag faldet fra 98,0 til nu 94,6, mens kursen på et tilsvarende lån med 10 afdragsfrie år er faldet fra 96,8 til 93,4. Dermed er kursen på de 30-årige 2 pct. lån kommet under den magiske grænse på 95, hvor de som følge af det store kurstab ikke længere anbefales til den brede gruppe af boligkøbere. På den baggrund er det bedste fastforrentede lån nogensinde nu fortid.

Så stor bliver regningen for boligkøberne
For boligkøberne betyder rentestigningen, at det er blevet dyrere at komme ind på boligmarkedet. Tager man udgangspunkt i en boligkøber, der optog et 30-årigt fastforrentet lån på 1 mio. kr. for 1 uge siden, så ville den samlede ydelsesbetaling i hele lånets løbetid ligge på 1.352.000 kr. efter skat. Skal lånets optages i dag kommer den tilsvarende betaling op på 1.421.000 kr. eller 69.000 kr. mere, viser beregninger fra Nordea Kredit.

- Det er heldigvis ikke beløb, boligkøberne skal betale her og nu, men omvendt er det helt sikkert et beløb, de hellere havde brugt på noget andet, siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Målt på den månedlige ydelse så svarer den seneste uges rentestigningen til, at dagens køber af en bolig til 1 mio. kr. skal findes ca. 300 kr. mere efter skat hver måned for at servicere sit lån, i forhold til en boligkøber, der tog sit lån hjem for én uge siden. Er realkreditlånet på to mio. kr. vil der selvfølgelig være tale om en stigning i den månedlige ydelse på 600 kr.

- Rentestigningen betydninger ikke blot, at det er blevet dyrere at være boligkøber, den betyder også, at det er blevet sværere at blive kreditgodkendt. For når regningen til realkreditinstituttet stiger, uden at lønnen gør det samme, så vil det beløb, man kan låne, alt andet lige blive mindre, siger Lise Nytoft Bergmann.

På den lidt længere bane lægger det et nedadgående pres på boligpriserne, mens det på den korte bane betyder, at boligkøberne vil skulle se sig om efter et lidt billigere hus, end det de oprindeligt havde sat næsen op efter.