Tryghed først – og så forbrug

07-05-15 10:00 | Daglig økonomi

Hvis du fik 200.000 kr. i hånden lige nu, hvad skulle der så ske?

Næsten uanset hvilken dansker du spørger, skal der faktisk ikke ske det helt store, hvis der havnede 200.000 kr. i hånden lige nu. Pengene skal bruges til at få has på gammel gæld, eller også skal pengene i banken og stå. Forbrug er henvist til en tredjeplads.  Og så viser undersøgelsen, at en investering i aktier må se sig slået af en investering i en billigere hverdag!

Det fremgår af en helt ny undersøgelse som TNS Gallup har gennemført for Nordea, hvor man kunne pege på én af mange muligheder. Svarene repræsenterer 3.5 mio. danskere mellem 18-65 år.

Det er især børnefamilier, som vil kvitte gælden

Overordnet viser undersøgelsen, at 61 pct. vil afdrage på gæld eller spare op, mens 31 pct. vil bruge pengene til kort-eller langsigtet forbrug, hvis de pludselig kommer til penge.

- Der er ingen, der vil give til velgørenhed, uanset hvilket undergruppe det drejer sig om, siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

43 pct. af børnefamilierne drømmer om at få gælden ud af verden, det samme gælder de 26-54-årige.  På børnefamiliernes andenplads ligger de 14 pct., der drømmer om en ny bil eller boligrenovering, og på tredjepladsen finder vi de 12 pct., som vil sætte pengene i banken.

385.000 vil investere i en billigere hverdag

Mere end hver tiende dansker vil investere i forbedringer, der kan spare dem penge på ”driften af hverdagen” i det lange løb fx ved at investere i solceller, energieffektivisering af boligen, en ny bil, der er billigere i drift o.lign.

-          Flere og flere danskere har fået øjnene op for, at det kan være svært at få en positiv forrentning af opsparingen i det nuværende lavrentemiljø, derfor kan jeg godt forstå, at mange ser efter alternativer, og vælger at gøre noget ved dagligdagens ”drigtudgifter”, siger Ann Lehmann Erichsen.

Og danskerne har læst på lektien. I mange år er energiregningen steget mere end forbrugerpriserne i almindelighed. I 1966, hvor det første energiregnskab kom, lå energiregningen for en gennemsnitlig husstand på 1.407 kr. i datidens priser. Havde regningen fulgt forbrugerpriserne i samfundet, var den regning i dag landet på 13.092 kr., hvilket er langt fra dagens faktiske regning på de godt 32.500 kr. [1] Og når prisen på energi er steget væsentligt mere end andre varer, giver det god mening at kaste penge efter energibesparelser.

Dykker vi ned i tallene, kan vi se, at af de 385.000 danskere, der vil investere i en billigere hverdag, og det er især de 55-65-årige, husstande med høje indkomster, sjællændere og midt- og sønderjyder, der tænker i de baner.  Det betyder, at det er bolig- og bilejerne, der især tænker ”alternativt” og i helheder, hvis de får muligheden for det.

200000 i hånden vi drømmer om gældfrihed

Dokumenter