Nordea sætter sit aftryk på Folkemødet

Graduates looking ahead
09-06-15 14:16 | Nordea

På årets folkemøde i Allinge på Bornholm stiller Nordea med et hold, der vil deltage aktivt i en række debatter. 

Nordea deltager i sommerens folkemøde på Bornholm, hvor politikere, journalister og erhvervsliv traditionen tro mødes i fire dage for at tage fat på aktuelle emner og debattere på livet løs.

Et par håndfulde Nordea-repræsentanter vil deltage i en lang række netværksmøder og debatter, blandt andet om boligmarkedet for unge og ældre, de historisk lave renter og relationen til Kina. Blandt deltagerne vil være cheføkonom Helge Pedersen, boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, leder af Banking Danmark David Hellemann og adm. direktør for Nordea Bank Danmark Peter Lybecker.

Ifølge Peter Lybecker er Folkemødet en væsentlig begivenhed for Nordea:

- Vi tager til Folkemødet for at møde vores kunder, politikere og mange andre. Vi tager vores rolle som vidensleverandør alvorligt, og vi vil gerne dele ud af vores kompetencer – ikke mindst gennem vores dygtige eksperter. Og så får vi en rigtig god fornemmelse af, hvad der rører sig - så det er selvfølgelig en god mulighed for at tage ny inspiration med hjem, siger han.