Græsk nej sender markederne på rutsjetur

Greece flags
06-07-15 14:38 | Samfundsøkonomi

Over 60 pct. af grækerne satte søndag kryds ved nej i den græske folkeafstemning og sendte dermed et klart signal om, at de ikke ønsker den redningspakke, som EU, IMF og ECB havde lagt på bordet. Nordeas chefstrateg Bjarne Breinholt Thomsen giver en opdateret status på situationen.

Hvad betyder det græske nej?

Grækenlands nej gør de kommende forhandlinger mellem den græske ledelse og landets kreditorer endnu mere besværlig, og grækerne må sandsynligvis indstille sig på øget kapitalkontrol og lukkede banker lidt endnu. På de finansielle markeder vil aktierne blive sendt sydover anført af de europæiske aktier. Renterne i Europa vil gå i hver sin retning med faldende danske og tyske statsrenter og stigende sydeuropæiske renter.

Hvad betyder det for investorerne?

Det er vigtigt, at kunderne holder fast i deres investeringsstrategi. De kommende uger vil sandsynligvis byde på store udsving både i positiv og negativ retning på de finansielle markeder i takt med nyhederne fra forhandlingerne. I sådanne tilfælde skal man være ekstra varsom med at skifte strategi, da det oftest ender med, at man kommer til at stå på sidelinjen, når markederne vender.

Verden er andet end Grækenland, og når vi løfter blikket fra Grækenland og ud mod verdensøkonomien, går det fremad, og tempoet er stigende især i Europa. Samtidig har Den Europæiske Centralbank forsikret, at den vil gøre, hvad der kræves for at undgå, at den græske krise spreder sig.

Investorerne vil formentlig ret hurtigt indse, at en græsk statsbankerot ikke spolerer fremgangen, hverken i eurozonen eller udenfor. Tab på græske aktiver vil primært ramme offentlige institutioner, der ejer hovedparten af den græske gæld. Vi forventer at de positive takter på finansmarkederne vil vende tilbage efter en kortere periode med store fald.

Hvad er næste skridt?

I morgen tirsdag mødes de europæiske ledere i Bruxelles, hvor de skal forsøge at samle stumperne. Forholdet mellem parterne er dog yderst køligt. Den græske regering med premierminister Tsipras i spidsen fortalte grækerne op til valget, at et ”nej” ville bringe en ny og forbedret aftale i hus allerede tirsdag i denne uge og genåbne bankerne.

Det er dog langt mere ønsketænkning end realisme, og hvis man skal tro på den retorik, som de europæiske politikere har brugt, er parterne meget langt fra en aftale. Både eurogruppen og IMF har sandsynligvis allerede tilbudt, hvad de kan, og strækker de sig længere, vil det åbne en ladeport for andre programlande, der vil kræve gunstigere betingelser for deres lån.

Hvad sker der, hvis Grækenland må forlade eurozonen?

Det græske nej øger sandsynligheden for en græsk exit, men det er langt fra sikkert, at det bliver en realitet, og det kommer ikke til at ske på den korte bane. For det første og vigtigst af alt ønsker hverken de europæiske ledere eller grækerne, at Grækenland skal træde ud. Tværtimod er der en stor opbakning til euroen og den europæiske union, og det bør få politikerne til at strække sig meget langt for at nå en aftale. Men i det værst tænkelige scenario, hvor Grækenland bliver nødt til at forlade eurozonen, vil det græske system bryde mere eller mindre sammen. Aktierne vil falde især i Europa, mens renterne i Sydeuropa vil stige, og danske renter vil falde yderligere. I dette scenario vil ECB træde til og sikre, at krisen ikke breder sig. Grækenland har en høj gæld, men i et europæisk perspektiv er den tæt på ubetydelig. Samtidig er de europæiske bankers eksponering mod Grækenland begrænset, og en græsk exit vil ikke udløse en konkursbølge.