Børns lommepenge står i stampe

Ann Lehmann Erichsen
10-08-15 8:00 | Daglig økonomi

Forældrenes realløn er steget de sidste par år, men det kan ikke ses på børnenes lommepenge. Otte ud af ti børn får lommepenge, men kun halvdelen af dem kan regne med et fast beløb. Det fremgår af en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.

Det bliver ved snakken …
Børn skal vide mere om penge, det er alle vist enige om, men det bliver ofte ved snakken. Andelen af børn, der får lommepenge, er ikke steget de sidste par år, faktisk er andelen af 6-8 årige med lommepenge faldet. Kun 339.000 af de 807.000 danske børn mellem 6-17 år får helt faste lommepenge. 307.000 børn får penge ’nu og da’ uden en fast aftale om lommepenge, og 161.000 børn får ikke noget.

Det er ærgerligt, for mens vi øger indsatsen i skolen for at lære børn om privatøkonomi, så kan de teoretiske øvelser og regnestykker henne i skolen altså ikke stå alene. De skal suppleres med praktiske øvelser i hverdagen, og her er lommepengene en god mulighed for at mærke konsekvenserne af sine forbrugsvalg. Det er også en mulighed for at lære at spare op.

Ser vi på, hvem der er bedst til at give helt faste lommepenge, så er det i familier med høje indkomster. Her er lommepengemønstret lidt anderledes. Ud af ti børn er seks med faste lommepenge, to med lommepenge uden fast aftale og næsten to, som ikke får noget. Det skyldes ikke kun de bedre økonomiske muligheder i sådan en familie, men også det forhold, at man har taget sig tiden til at definere, hvad der skal gives i lommepenge og sat det i system for eksempel med en automatisk bankoverførsel.

Lommepengene falder
Det beløb, der afsættes til lommepenge, er ikke steget de seneste år, tværtimod. Forældrene har derimod haft vækst i deres realløn de sidste to år, mens lommepengene altså har tabt pusten. Lige nu får de 6-8-årige 65 kr., de 9-11 årige 104 kr., de 12-14 årige 195 kr. og de 15-17 årige 420 kr. hver måned i lommepenge. Det er færre end i 2011.

Sammenligner vi lommepengene i dag med 2011-niveauerne, bør alle lommepenge have en ’straksopskrivning’, så der kan kompenseres for efterslæbet, og pengene kan følge med forbrugerpriserne. 2015-niveauet bør ligge på 85 kr. hver måned for de 6-8-årige, på 140 kr. for de 9-11 årige, på 245 kr. for de 12-14 årige, og løftes til 480 kr. for de 15-17 årige for at holde trit med 2011-niveauet!

Ser vi på, hvem der giver mest, er der en sammenhæng mellem høj forældreindkomst og høje lommepenge. Regionalt set skiller midtjyderne sig dog ud, som dem, der flotter sig mindst med lommepengene. Og hvorfor gør de det? Det kommer vi til senere!

Hos naboerne i Sverige ser det anderledes ud, dels får flere svenske børn faste lommepenge, dels er svenske forældre en hel del mere gavmilde end danske forældre. De 12-14 årige får 30 pct. mere og de 15-17 årige får 40 pct. mere end danske børn. Det samme resultat afslørede undersøgelsen også for to år siden, nemlig at danske forældre lå på lavere niveau med lommepengene. Når man dertil lægger, at Danmark er det dyreste EU-land at leve i med et prisniveau på 39 pct. over gennemsnittet, mens det kun er 32 pct. over gennemsnittet i Sverige, så får de svenske børn altså både flere penge og mere for pengene.

Hvorfor giver man, og hvorfor ikke?
Undersøgelsen tegner et billede af, hvorfor nogle forældre vælger at give deres børn ’fast løn’, og hvorfor andre vælger det fra. Dem, der giver et fast beløb, vil give børnene ansvar for penge og et incitament til at spare op. Og det er særligt forældre med høj indkomst, bolig i hovedstadsområdet og større børn, der giver faste lommepenge. Forældre, der slet ikke giver lommepenge, er overrepræsenterede i grupper med lav eller mellem indkomst eller fordi, de har mindre børn.

Men hvorfor giver midtjyderne sjældnere faste lommepenge end andre, og hvorfor ligger de lavt i beløb, når de giver? Analyserer man deres bevæggrunde for ikke at give faste lommepenge, mener hver tredje midtjyde, at deres børn er for umodne, og syv ud af ti giver, når de mener, at der er et behov.

Forbrugerøkonomens tre lommepengeråd:
1. Giv lommepenge, der er store nok til, at børnene også kan spare op af dem.
2. Giv et fast beløb, hver uge eller måned, så børnene ved, hvad de kan regne med.
3. Skolestart er et godt tidspunkt at begynde med lommepenge, og et nyt klassetrin en god anledning til at øge lommepengeniveauet for det kommende år.

Læs flere tal i rapporten: Skolestart og lommepenge (pdf, 59 KB)