Nordea bedste bruger af analyser om ansvarlig investering

21-12-15 12:39 | Awards | Investering | Samfundsansvar

”Vi blev nummer et i begge kategorier, fordi miljø, samfundsmæssigt ansvar og god selskabsledelse er vigtigt for vores kunder”, siger Sasja Beslik, som leder Nordeas Responsible Investment-team.

Topplaceringen i IRRI-undersøgelsen (Independent Research in Responsible Investment) 2015 kommer, efter at Nordea Asset Management i november fik CFI-prisen for bedste investeringsproces i Europa med hensyn til miljø, samfundsmæssigt ansvar og god selskabsledelse. Nordea satser på at være en aktiv ejer og at anspore de selskaber, man investerer i, til at stræbe efter bæredygtige forretningsmodeller, ikke mindst hvad angår miljø, samfundsmæssigt ansvar og god selskabsledelse.

IRRI-undersøgelsen er udarbejdet af analysefirmaet Extel i London og SRI-Connect, som er en platform for analyser til brug for ansvarlige investeringer. Årets undersøgelse er baseret på svar fra 1.287 analytikere, porteføljeforvaltere samt ledere af CSR-området og investorrelationer i 681 selskaber. Undersøgelsen omfatter priser som bedste analytiker og bedste analysevirksomhed inden for ansvarlige investeringer og god selskabsledelse.

I forbindelse med offentliggørelsen er der udsendt en video, hvor Mike Tyrrell, redaktør hos SRI-Connect, opfordrer alle interesserede til at se filmene fra Nordeas feltbesøg. Han kalder filmene ”rigtig grundigt analysearbejde med jord under neglene”.

Du kan se film fra Nordeas feltbesøg her.