Nordea teamer op med the Guardian

14-01-16 13:54 | Nordea | Samfundsansvar

- Finanssektoren tager sit globale ansvar alvorligt. Kan vi få banker og investeringsselskaber til at gå forrest, følger resten trop, siger Sasja Beslik, leder af Responsible Investments i Nordea.

Med mere end 600.000 læsere globalt er the Guardian det næststørste engelsksprogede nyhedsmedie i verden og er flere gange udnævnt til det mest troværdige nyhedsbrand i Storbritannien. Avisens Sustainable Business-sektion, der er Nordea Responsible Investments’ væsentligste samarbejdspartner, dækker mere end noget andet medie klimaforandringer og anses for at være en af de mest indflydelsesrige klima- og miljøstemmer.  

- En stor del af avisens læsere er ledere, beslutningstagere og opinionsdannere – en central målgruppe for Nordea Responsible Investments, siger Sasja.  

Samarbejdet mellem the Guardian og Nordea Responsible Investments omfatter en række løbende initiativer. Den 12. januar var the Guardian vært ved en stor live paneldebat sponseret sammen med Nordea, hvor virksomheders og investorers rolle i kampen mod klimaforandringer blev diskuteret. Paneldeltagerne bestod af en række højt profilerede eksperter inden for deres felt, herunder Sasja Beslik. 

I 2015 modtog Nordea flere priser for arbejdet med ansvarlige investeringer. Læs mere her.