Værn dig mod rykkerbreve

04-03-16 11:20 | Daglig økonomi

Unge danskere får langt flere rykkerbreve end resten af befolkningen, og det kan koste dem dyrt, hvis de ikke får betalt. Her forklarer forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen den yderste konsekvens af en ubetalt regning.

Unge under 26 år modtager flest rykkerbreve. Med længder. 11 procent af unge under 26 år har fået rykkerbreve for ubetalte regninger inden for det seneste halve år. Andelen af danskere, der får rykkerbreve fra 26 år og opefter, ligger kun på 3-4 procent. Det viser en måling, som Nordea har fået udført af TNS Gallup.

”Undersøgelsen peger på, at rykkerbreve er en børnesygdom”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

22 procent af unge danskere svarende til 134.000 har problemer med at få pengene til at række måneden ud. Det, mener Ann, kan være en udslagsgivende faktor, men hun mener ikke, at det er den eneste forklaring.

”Unge mennesker skal vænne sig til at betale regninger. Når de flyver fra reden er det pludselig deres ansvar at holde øje med udgifterne og sørge for, at regninger bliver betalt til tiden. Det kan i sig selv være en udfordring, for de fleste synes ikke, at det er synderligt interessant”, forklarer Ann.

”Herudover er der også tale om den helt grundlæggende disciplin at sørge for, at der ikke går flere penge ud, end der kommer ind. De unge skal lære at sætte tæring efter næring og lægge et sammenhængende budget”. 

For at undgå rykkere anbefaler Ann, at glemsomme typer tilmelder sine regninger automatisk betaling hos Betalingsservice eller via automatisk kortbetaling, som en del virksomheder nu tilbyder. 

”Du skal dog stadig sørge for, at der er nok plusser på din konto til at undgå et minus, når regningerne er betalt”, siger hun.

Herunder kan du læse Anns gennemgang af rykkere: Hvor mange kan man få, hvor dyrt kan det blive, og hvor langt er der til Inkasso, Ribers og fogedretten?

Rykkere – så dyrt kan det blive, og sådan undgår du dem

Hvis du glemmer at betale en regning, så vil du modtage en rykkerskrivelse, der skal huske dig på at få betalt. Den ulejlighed skal du betale virksomheden for med et gebyr, som højst må være på 100 kr. 

Hvis du ikke betaler regningen og gebyret, så kommer der flere rykkere. Der må højst sendes tre rykkere med ti dages mellemrum for hver ubetalt regning. Hvis du stadig ikke betaler, kan din gæld sendes til inkasso, og det koster endnu et gebyr på 100 kr. Det er dog ikke et krav, at der skal rykkes tre gange, før gælden sendes til inkasso. Det kan ske inden. Virksomheden skal dog altid advare dig om det, hvis de sender gælden til inkasso, og de skal give dig en frist på 10 dage til at nå at betale.

Udover gebyrer kan virksomheden også kræve, at du betaler renter af det beløb, som du skylder, når du ikke betaler til tiden. Virksomheden kan dog ikke selv bestemme renten, men skal følge renteloven.

Inkasso koster
Hvis virksomheden sender gælden videre til en advokat eller et inkassobureau for at få dem til at kræve pengene ind hos dig, skal du oven i det, du nu skylder med gebyrer og renter, også betale for ’inkassoarbejdet’. Der er dog loft over, hvor mange omkostninger, der må løbe på som følge af inkassoprocessen hos advokaten eller inkassobureauet. De skal også følge rentelovens gebyrregler.

Inkassoprocessen går ud på at få dig til at betale eller anerkende gælden og underskrive et frivilligt forlig for eksempel med en afdragsordning. Hvis du hverken betaler eller anerkender gælden, er næste skridt, at sagen om din manglende betaling går videre til retten. Du risikerer også, at du bliver registreret i Ribers som dårlig betaler.

Dom og fogedret
Skulle det komme så langt, så sender advokaten en stævning til retten og beder om en dom for, at du skal betale gælden med renter. Med en dom i hånden har virksomheden fået et sikkert grundlag for at inddrive din gæld. Hvis du stadig ikke betaler, kan du ende i fogedretten, der kan hjælpe med at inddrive pengene for eksempel ved at gøre udlæg i dine ting, der så sælges på auktion, så virksomheden kan få de penge, du skylder. Så galt går det nu heldigvis sjældent.

Ann Lehmann Erichsen