Ny rekordlav rente i ECB

Helge Pedersen
11-03-16 11:30 | Samfundsøkonomi

Den Europæiske Centralbank har i dag meldt ud, at de sænker renten, øger opkøbsprogrammet og giver bankerne negative fundingomkostninger. Lempelserne er sat i værk for at hjælpe inflationen tilbage. Vi har bedt cheføkonom Helge J. Pedersen forklare.

Vi har stillet cheføkonom Helge J. Pedersen nogle spørgsmål for at blive klogere på de seneste udmeldinger fra ECB.

Hvad var de største nyheder fra den europæiske centralbank i dag?
Centralbankchef Mario Draghi bekræftede rygterne, nemlig at Den Europæiske Centralbanks indskudsrente vil blive sænket yderligere. Renten bliver sat ned med 0,1 procentpoint og lander derfor på rekordlave 0,4 procent.

Samtidig sætter ECB refinansieringsrenten ned med 0,05 procentpoint til 0 procent. Refinansieringsrenten er den rente, som bankerne kan låne til i Nationalbankerne.

Endvidere øges bankens månedlige opkøbsprogram af obligationer med 20 mia. EUR til 80 mia. EUR, og der gives mulighed for, at bankerne kan finansiere sig i ECB i op til fire år til en negativ rente, hvis fundingen benyttes til målrettet udlånsaktivitet.

Hvad er formålet med ændringerne?
De nye lempelser kommer for at hjælpe inflationen tilbage til ECB’s målsætning om at holde inflationen lige under to procent. For nylig offentliggjorde Eurostat inflationen for februar til -0,2 procent, hvilket var markant lavere end i januar, hvor den lå på 0,3 procent. Den underliggende inflation, kerneinflationen, som opgøres uden energi og uforarbejdede fødevarer, faldt over den samme periode fra 1 procent i januar til 0,8 procent i februar.

Men er den lave inflation ikke positiv for forbrugerne?
Jo, og lige nu er det hovedsagligt de faldende råvarepriser, især på olie, som trækker forbrugerpriserne ned. Mario Draghi har kaldt denne form for deflation for god deflation, fordi den øger købekraften blandt husholdninger og virksomheder i Euroområdet, men ECB’s bekymring er nu, at den svage inflationsudvikling også vil påvirke inflationsforventningerne i nedadgående retning på længere sigt – og at der derfor er en risiko for, at lavinflationsregimet for alvor bider sig fast.

Hvis deflationen med faldende inflationsforventningerne til følge fortsætter, så risikerer vi en ond spiral med lavere lønstigningstakter. Løndeflation kan være en direkte konsekvens af lave priser, og så kan det pludselig ramme forbrugerne hårdt.

Hvad spår ECB om den økonomiske udvikling i Euroområdet?
ECB forudsiger en vækst i Euroområdet på 1,4 procent i år, som dog vil tiltage til 1,7 procent i 2017 og yderligere 1,8 procent i 2018. For 2016 og 2017 var der tale om en mindre nedjustering i forhold til bankens prognose i december, mens det var første gang, at banken præsenterede et skøn for den økonomiske udvikling i 2018.

Også bankens syn på inflationsudviklingen er nu svagere end i december. Således forudser ECB blot, at forbrugerpriserne vil stige med 0,1 procent i år, 1,3 procent i 2017 og 1,6 procent i 2018. Det er fortsat lavere end målsætningen, hvilket indikerer, at renten vil blive holdt på et ekstraordinært lavt niveau længe endnu.