Mobilbank runder 10 mio. logins med Touch ID

14-03-16 14:30 | Digital banking

Midt i december lancerede vi en ny funktion, hvor brugere af iPhone med Touch ID hurtigt og nemt kan logge på Mobilbank. Funktionen har vist sig at være meget populær, og kunderne har anvendt den mere end 10 mio. gange alene i de tre første måneder.

Ved at logge på med Touch ID kan du hurtigt få overblik over din økonomi, se saldobevægelser og overføre penge mellem dine konti.

Touch ID er en af de mange nye funktioner i Mobilbank,  som vi har indført i den senere tid. Et andet smart feature er muligheden for at logge af Mobilbank ved at ryste telefonen. Siden december er Mobilbank blevet rystet og lukket omkring 2 mio. gange. Det svarer til 40 dages uafbrudt rysten!

I gennemsnit bruger kunderne appen 20 gange om måneden.

Læs mere og download appen på nordea.dk.