Nordea Podcast: EU-krise påvirker økonomisk vækst

EU in decline
16-03-16 14:45 | Samfundsøkonomi | Nordea podcasts

Cheføkonom Helge J. Pedersen giver et makroperspektiv på politiske og økonomiske udfordringer nationalt, europæisk og globalt i sin gennemgang af det seneste Nordea Economic Outlook. Lyt med her. 

Nordea har nedjusteret forventningerne til den globale vækst i 2016. Den globale økonomi er svækket af lav vækst i BRIK-landene, og olieprisens fald har haft større negative implikationer for de råvareproducerende lande end den har haft forbrugsmæssige fordele i de råvareimporterende lande. Det forklarer cheføkonom Helge J. Pedersen. 

I Europa er udsigterne ikke meget bedre. En af grundsøjlerne i EU-samarbejdet, navnlig de åbne markeder og arbejdskraftens frie bevægelighed, er alvorligt udfordret som følge af indvandringsstrømmen og de facto-undtagelsestilstanden i Schengen-aftalen. Det har store potentielle økonomiske konsekvenser til følge, da krisen i det europæiske projekt hæmmer den økonomisk vækst. Samtidig er der fortsat usikkerhed om det britiske medlemskab af EU. Hvad er konsekvenserne, hvis Storbritannien skærer båndene? 

Dansk økonomi så i 2015 en fremgang i forbruget, et boligmarked i bedring og et stærkt arbejdsmarked, men hvor forventningerne til udviklingen i forbruget fortsat er positive, har vi ikke de store forventninger til dansk eksport i 2016 på grund af nedgangen i verdenshandlen. Heller ikke i dansk økonomi forventer vi en markant fremgang, siger Helge. 

Hør Helge gennemgå hovedpunkterne i det seneste Nordea Economic Outlook her: