Nye features i Mobilbank til Android-brugere

10-06-16 14:55 | Digital banking | Daglig økonomi

Fingeraftryk, chat og direkte adgang til Nordea Investor er nogle af de features, som du nu kan få glæde af i Mobilbank.

Hvis du har en Android-telefon, så er der godt nyt til dig! Den nyeste version af Mobilbank (version 2.0) giver dig nemlig mulighed for at logge på med Fingeraftryk! Denne funktion fik iOS-brugere allerede tilbage i december, og de har taget rigtig godt imod det. Derfor glæder vi os rigtig meget over nu også at kunne levere det til vores kunder på Android-telefoner.

Udover Fingeraftryk kan du med den nye version af Mobilbank også chatte med os eller ringe direkte fra appen, hvor du vil være identificeret på forhånd. På den måde kan vi hurtigere betjene dig. Samtidig kan du i appen se de aktuelle ventetider, inden du starter en chat eller et opkald.

I tillæg hertil får du direkte adgang til Nordea Investor gennem Mobilbank – det gælder også kunder med iOS-telefoner – og når du er færdig med at bruge Mobilbank, kan du så let som ingenting logge af ganske enkelt ved at ryste telefonen.

For at kunne bruge Mobilbank 2.0 skal du have iOS 8 eller Android OS 4.1 eller nyere versioner.

Nye features til Android i Mobilbank 2.0