Opsparing til børnene bremses af regler

06-09-16 14:42 | Opsparing

De danske regler om, at man maksimalt må sætte 36.000 kroner ind på en børneopsparing til hvert barn, får mange forældre til helt at stoppe opsparingen, når den grænse er nået. I Sverige, hvor man ikke har den slags regler, er opsparingslysten større og varer længere, viser en ny undersøgelse, som TSN Gallup har gennemført for Nordea.

- Målingen af forældrenes opsparingsmønster er temmelig interessant læsning, fordi den afslører at ’børneopsparingens’ maksimum på 36.000 kroner virkelig lægger låg på forældrenes opsparingslyst. Tallet virker som et loft eller et mål, hvorefter man er ’færdig’ med at spare op, selv om man faktisk sagtens kan sætte flere penge til side til børnene, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

De nye tal viser markant forskel i opsparingsmønstret til de ’under 15-årige’og til de 15+ årige. 78 procent af de danske forældre sparer op, men 16 procent af dem stopper, når ’børneopsparingens’ maksimum på 36.000 kroner er nået. Meget tyder på, at en del forældre mener, at de er ”færdige” med at spare op, når de rammer børneopsparingens loft.  

Vi vil have en gulerod for at spare op
Set i et historisk perspektiv er der ikke den samme skattemæssige gevinst ved børneopsparinger som før i tiden.
  
- I år er det 29 år siden, at skattelovgivningens beløbsgrænse på 3.000 kroner for den højeste årlige indbetaling på børneopsparing blev hævet, men alt i alt må du stadig kun sætte 36.000 kroner ind på børneopsparingen. Det beløb blev hævet senest i 1999. Skulle beløbsgrænsen følge prisudviklingen, ville grænsen i dag være 48.600 kroner, fortæller Ann og forklarer de skattemæssige forhold for børneopsparing, som ikke er ligeså fordelagtige som før i tiden:
- I 1987 fjernede man fradragsretten for indskud på børneopsparingen. Den eneste skattefordel er derfor nu, at afkastet af opsparingen er skattefri for barnet, så længe pengene er bundet. Så alt i alt kan man se, at danskerne ikke længere synes, det er interessant at lave større børneopsparinger, da det ganske enkelt ikke kan betale sig rent skattemæssigt.
Læs Anns anbefalinger til alternative måder at spare op til sine børn på længere nede.

Svenskerne sparer mere og smartere op
Kigger vi på den tilsvarende måling, som er udført i Sverige, hvor de ikke har en børneopsparingsordning som den danske og altså ikke noget oplevet ’maksimum’, er andelen af forældre, der sparer op til børnene hele 86 procent mod de danske 78 procent. Svenske forældre sparer også mere op per barn, og sparekurven knækker ikke nedad, når børnene fylder 15 år. En anden afgørende forskel er, at de svenske forældre er langt bedre til at få pengene til at yngle gennem investeringer.

57 procent svenske forældre vælger en anden opsparingsform end kontanter på en konto mod kun 16 procent af de danske forældre. Med det lave indlånsrenteniveau, bliver afkastet af de klassiske kontantopsparinger imidlertid beskedent, påpeger Ann.
- Det er ingen hemmelighed, at svenskerne har en stærkere aktiekultur, end vi har. Vi bør lære af dem, og lade det komme børnene til gode. Måske skulle vi begynde med at tjekke renten på børneopsparingen og mulighederne for at ’konvertere’ børneopsparingen til en puljeordning, så muligheden for at få et bedre afkast i det mindste er til stede, lyder Anns forslag.

På et område skiller de danske forældre sig dog positivt ud. I Danmark er der ikke den store forskel på opsparingsiveren set ud fra husstandens indkomst. I Sverige derimod er der langt flere velhavende forældre, som sparer op til deres børn.

Kilder: TNS Gallup/Nordea (pdf, 111 KB)  og SKAT.

Ann anbefaler: Sådan sparer du bedre op til børnene

Ann Lehmann Erichsen

Kom i gang og spar et fast beløb
Er du endnu ikke i gang, så tjek dit budget og se, hvor meget du har råd til at spare op. Opret en børneopsparing og en fast overførsel. Har du flere børn, kan du evt. aftale med dig selv, at du sparer op til dem på skift, så du i sidste ende sparer det samme beløb op til hvert af børnene. 

Reglerne om børneopsparing
Hvert barn må have en ’børneopsparing’, hvor der maksimalt må indbetales 3.000 kr. om året, indtil du når ’loftet’ på 36.000 kr. Pengene er bundet i mindst syv år, og kan tidligst frigives, når børnene fylder 14 år, og senest når de fylder 21 år. Den eneste skattefordel er, at afkastet af opsparingen er skattefri for barnet, mens pengene er bundet.

Spar videre på andre konti
Du må spare meget mere op, så længe det sker på andre konti og værdipapirdepoter i barnets navn. Her gælder ’gaveloftet’ ved de afgiftsfri gaver. Du kan give 61.500 kr. skattefrit pr. barn/stedbarn m.fl. i 2016 og sætte pengene ind på en opsparing eller lign. til dit barn. Som to forældre kan I derfor samlet (I giver begge en gave) give hvert barn/stedbarn mv. 123.000 kr. Giver du mere end 61.500 kr. til et barn/stedbarn m.fl., er gaveafgiften 15 % af beløbet over 61.500 kr. Bedsteforældrene kan også være med og spare op til børnebørnene under de samme regler.

Jagt et bedre afkast
Selvom du i sin tid satte pengene til en god rente, kan det have ændret sig mange gange. Tjek derfor renten på dine børns ’børneopsparing’. Husk, at renten på deres opsparing er ’variabel’, og det betyder at den svinger op og ned – mest ned i disse år. Hvis du ikke er så imponeret over renten på børneopsparingen, kan du undersøge, om du kan få en højere rente ved at ’binde pengene’ til en fast rente over en årrække. 

Hvis du har mod på at investere pengene, så undersøg mulighederne for at ’konvertere’ børneopsparingen til en puljeordning i værdipapirpuljer, så potentialet for at få et bedre afkast i det mindste er til stede. Ofte kan du vælge at sætte opsparingen i bankens puljeordning, hvor du kan vælge mellem lav, middel eller høj risiko. Puljeordningen er en sammensætning af forskellige aktier og obligationer. Men du kan også selv bestemme, hvad pengene skal investeres i. 

Risiko og omkostninger
Vil du investere børnenes penge, skal du tale med banken om, hvilke risici det indebærer, og du skal spørge ind til mulighederne for afkast og hvilke omkostninger, der er ved at investere børnenes penge. På den måde kan du bedre afgøre, om du skal lade pengene stå til bedst mulig rente eller investere dem.