Nordea med i projekt om rapportering af drivhusgasudledning

26-05-10 13:30 | Pressemeddelelse

Nordea bliver nordisk partner for Carbon Disclosure Project (CDP), som er en non-profit organisation med verdens første globale system til rapportering af klimaforandringer.

- Klimaforandringer kræver globale aftaler og langsigtede løsninger, og CDP er et nyttigt værktøj for virksomheder og investorer, der støtter dette mål, siger Liisa Jauri, leder af Nordeas CSR Secretariat.

CDP henter data relateret til klimaforandringer fra tusinder af verdens største virksomheder for at informere de globale markeder om investeringsrisici og forretningsmuligheder. Organisationen indsamler informationerne på vegne af 534 institutionelle investorer, der tilsammen råder over aktiver for USD 64 billioner.

- Vi vil bruge CDP's data til at styre investeringerne i retning mod en økonomi med lav udledning af drivhusgasser. Planen er at inspirere virksomhederne, vi investerer i, til at måle og rapportere deres udledning. Og ikke mindst vil vi også forbedre vores egne produkter ud fra et miljømæssigt perspektiv, siger Sasja Beslik, leder af Environmental, Social and Governance Analysis (ESG) i Nordea.

CDP er en verdensomspændende organisation, der blev oprettet i Storbritannien i 2000. Dens globale sponsorer tæller bl.a. Accenture, Bank of America Merrill Lynch, Microsoft, SAP, PricewaterhouseCoopers og Chicago Climate Exchange. Der er tre CDP-partnere i Norden.

Læs mere om CDP.

Yderligere information:

Liisa Jauri, leder af CSR Secretariat, +358 9 165 42315

Sasja Beslik, Director, ESG Analysis, +46 8 579 423 10

Claus Christensen, pressechef, Danmark, 33 33 12 79

www.nordea.com/csr

www.cdproject.net