Nordea udnævner Henrik Priergaard til ny leder af Group Human Resources

20-09-10 15:00 | Pressemeddelelse

Henrik Priergaard, 48, er udnævnt til Nordeas nye leder af Group Human Resources.

Henrik Priergaard har været i Nordea i 25 år, hvor han har arbejdet i Treasury, Asset Management & Life og Investment Management & Funds. Senest var Henrik Priergaard leder af Nordic Private Banking indtil maj 2010, hvor han blev leder af Group CEO Office.

- Vi er meget glade for, at Henrik har sagt ja til jobbet. Han vil kombinere sin viden fra en lang og solid forretningskarriere med kompetencerne i HR-organisationen. Det giver os god mulighed for at sætte fart i gennemførelsen af vores strategisk vigtige HR-planer, siger koncernchef Christian Clausen.

Henrik Priergaard er cand.polit. fra Københavns Universitet og efterfølger Lars Häggström.

Yderligere information
Henrik Priergaard, leder af Group Human Resources, 33 33 15 84
Claus Christensen, pressechef, Danmark, 33 33 12 79