Nordea Liv & Pension fastsætter kontorenten til 3,75 pct.

20-12-10 16:25 | Pressemeddelelse

Nordea Liv & Pension fastholder en kontorente på 3,75 pct. Dermed fortsætter Nordea Liv & Pension med en af pensionsbranchens bedste kontorenter.

Kontorenten gælder for alle kunder med Pension med gennemsnitsrente i Nordea Liv & Pension. Kontorenten er gældende indtil videre og kan ændres med en måneds varsel.

- På såvel 3, 5 og 10 års sigt har Nordea Liv & Pension en kontorente i toppen af markedet. Den position fastholder vi i 2011 med en kontorente på 3,75 pct. Nordea Liv & Pension har en stærk finansiel position både hvad angår egenkapital, bonusreserver og øvrige nøgletal. Derfor har vi mulighed for at tilbyde vores kunder en attraktiv kontorente siger adm. direktør Steen Michael Erichsen, Nordea Liv & Pension.

Renteniveauet har gennem 2010 været faldende. Renten er imidlertid steget siden november måned. Det stigende renteniveau lægger her og nu pres på pensionsselskabernes reserver, fordi stigende renter får værdien af obligationsporteføljen til at falde.

- Nordea Liv & Pension har fortsat mange risikoaktiver. Ligesom størrelsen af Nordea Liv & Pensions bonusreserver fortsat er høj. Derfor kan vi fastholde en kontorente på dette høje niveau. Det svingende renteniveau stiller endnu engang store krav til pensionsselskabernes risikostyring. Det er et fokusområde i Nordea Liv & Pension, det sikrer, at Nordea Liv & Pension lever op til ydelsesgarantierne til pensionskunderne siger adm. direktør Steen Michael Erichsen.

Som en del af Nordea-koncernen, og med den aktuelle kapitalstyrke og bonusgrad er Nordea Liv & Pension i dag et af de absolut mest solide pensionsselskaber i Danmark.

Yderligere information:
Adm. direktør Steen Michael Erichsen, tlf. 43 33 92 00
Presseansvarlig Mikkel Bro Petersen, tlf. 43 33 90 08, mobil 24 83 86 30