Nordea ændrer organisationen

28-04-11 6:47 | Pressemeddelelse

Nordea tager de næste skridt mod en værdikædebaseret organisation og etablerer tre overordnede forretningsområder for at styrke fleksibiliteten og øge fokus på effektiv kapitalanvendelse og omkostningseffektivitet. Torsten Hagen Jørgensen og Peter Nyegaard udnævnes til nye medlemmer af Nordeas koncernledelse, Group Executive Management, da Peter Schütze har valgt at lade sig pensionere.

Nordeas nye organisation vil blive implementeret pr. 1. juni og bygger på værdikæde-tankegangen, der har været central i Nordeas driftsmodel siden 2007. Reorganiseringen tager udgangspunkt i tre overordnede forretningsområder: Retail Banking, Wholesale Banking og Wealth Management. Alle dele af værdikæden - kundeansvar, support, produkter, medarbejdere og it-udvikling - integreres i de tre forretningsområder med det klare mål at forbedre effektiviteten, øge egenkapitalforrentningen og skabe endnu dybere kunderelationer.

Peter Schütze har, efter 40 år i banken og i det år, hvor han fylder 63, valgt at benytte denne anledning til lade sig pensionere fra sin stilling i Nordea og overdrage stafetten til næste generation. Han har været medlem af Group Executive Management siden 2002 og leder af Nordic Banking siden 2004. Han har spillet en nøglerolle for Nordea som landechef i Danmark, både internt i banken og i forhold til kunderne, og som bankens repræsentant i Danmark.

- Peter har været en vigtig drivkraft i at opbygge og udvikle Nordea til den førende nordiske bank. Hans ambition og erfaring har været afgørende for sammenlægningen af vores bankaktiviteter på tværs af de fire nordiske lande, siger koncernchef Christian Clausen.

Den detaljerede udformning af den nye organisation finder sted i maj og offentliggøres i starten af juni 2011.

Sammensætningen af Nordeas Group Executive Management pr. 1. juni 2011:

Koncernchef:Christian Clausen : Adm. direktør og koncernchef.
Retail Banking:Michael Rasmussen : Leder af Retail Banking og landechef i Danmark.
Wholesale Banking:Casper von Koskull : Leder af Wholesale Banking
Peter Nyegaard : Chief Operating Officer, Wholesale Banking
Wealth Management:Gunn Wærsted : Leder af Wealth Management og landechef i Norge.
Group Operations
and Other Lines of Business:
Torsten Hagen Jørgensen : Leder af Group Operations and Other Lines of Business
Group Corporate Centre:Fredrik Rystedt : Leder af Group Corporate Centre, Chief Financial Officer og landechef i Sverige.
Group Risk Management:Ari Kaperi : Leder af Group Risk Management, Chief Risk Officer og landechef i Finland.

Yderligere information:
Christian Clausen, koncernchef, +46 8 614 7804
Fredrik Rystedt, Group CFO, +46 8 614 7812
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations,+46 8 614 7880 (eller +46 72 235 05 15)
Claus Christensen, informationschef, Danmark, 33 33 12 79

For yderligere information om medlemmerne af Group Executive Management se nordea.com