Nordea ændrer rentesatser

08-11-11 15:45 | Pressemeddelelse

I forlængelse af Nationalbankens renteændring den 4. november 2011 ændrer Nordea rentesatser for udvalgte ind- og udlån.

Prioritetsprodukter, der er relateret til indskudsbevisrenten, er pr. 4. november sat ned med 0,35 procentpoint.

Med virkning fra 22. november 2011 sænkes udvalgte variabelt forrentede indlån med op til 0,25 procentpoint.

Med baggrund i de skærpede krav fra myndigheder og investorer samt stigende finansieringsomkostninger på de finansielle markeder ændres bankens variabelt forrentede udlånssatser ikke.

De nye satser kan ses på nordea.dk efter ikrafttrædelsen. Satserne kan fra samme tidspunkt ses under produkterne i Netbank.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Claus Christensen, tlf. 25248993