Nordea Liv & Pension introducerer Livrente+, der afliver myterne om den livsvarige livrente

13-12-11 8:00 | Pressemeddelelse

  • 100% opsparingssikring frem til udbetalingstidspunktet
  • Ingen helbredsoplysninger ved køb af garantier på udbetalingstidspunktet, eller hvis pensionen udbetales før tid
  • Optimal fordeling af opsparingen i forbindelse med pensionsindbetalinger, som overstiger 50.000 kroner i kombination med ratepension
  • Livsvarig livrente i markedsrenteprodukterne Vækstpension og Nordea Link
  • Mulighed for garanti i udbetalingsperioden, som betyder, at man kan sikre ægtefælle, samlever og børn

Administrerende direktør Steen Michael Erichsen siger om Livrente+:

Med Livrente+ har Nordea Liv & Pension et unikt produkt. Livrente+ sætter nye standarder for, hvad et livsvarigt livrenteprodukt skal indeholde. Kunderne ønsker ikke et væddemål, tværtimod, kunderne ønsker, at deres efterladte sikres opsparingen i en række situationer. Produktet imødekommer herudover kundernes ønsker om fleksibilitet.

Livrente+ er en tryg og intelligent form for livsvarig livrente

Livrente+ imødekommer danskernes behov for at spare op til pension på den livsvarige livrente. Der er ikke alene sikkerhed for, at ægtefælle/begunstigede kan få udbetalt hele opsparingens værdi, hvis man dør i opsparingsperioden. Livrente+ sikrer nemlig også, at opsparingssikringen af livrenten ikke reducerer det beløb, som kan spares op på en ratepension.

Livsvarig livrente i markedsrenteprodukterne

Det er med Livrente+ også muligt at spare op på en livsvarig livrente i markedsrenteprodukterne Nordea Link og Vækstpension. Derved sikrer Nordea Liv & Pension, at den livsvarige livrente også er interessant for de opsparere, som ønsker at have mere indflydelse på investeringerne, end det er muligt at få i Pension med gennemsnitsrente.

Afgivelse af helbredsoplysninger har tidligere været en fast del af at købe garantier i den livsvarige livrente. Med Livrente+ er det blevet nemmere. Det er nemlig nu blandt andet muligt at købe garantier op til udbetalingsperioden uden, at der skal afleveres helbredsoplysninger.

Få ubegrænset fradragsret

Med Livrente+ får kunderne ubegrænset ret til fradrag for indbetalinger til pensionen. Der er intet loft, og pensionskunderne har den fordel, at de med Livrente+ kan trække alle indbetalingerne fra i topskatten.

Livrente+ er et produkt, som er efterspurgt
Torben Jensen, CEO fra Aon Consulting, udtaler om Livrente+:
- Pensionsselskaberne er i gang med udviklingen og tilpasningen af livrenteproduktet, så det bliver mere fleksibelt og kan tilpasses den enkelte opsparer.

I forhold til Nordea Liv & Pensions Livrente+ synes jeg, at det udmærker sig ved flere ting. Blandt andet skal opsparerne ikke aflevere helbredsoplysninger, som i sidste ende kan forringe pensionsudbetalingen. Derudover giver muligheden for at sammensætte investeringerne i markedsrente en solid fleksibilitet for opsparerne. Centralt er også, at opsparere med Livrente+ ikke bruger af anden opsparing til at sikre udbetalingen i tilfælde af død. Det optimerer ratepensionen og dermed også opsparingen.

Det nye livrenteprodukt fra Nordea Liv & Pension tilbydes nu til alle danskere igennem Nordea, Tryg og førende mæglerhuse samt til alle firmapensionskunder.

Danskerne har behov for pensionsudbetalinger i mange år

Så mange er 85 år eller mere

Og 99 år eller mere


Yderligere information:

Adm. direktør Steen Michael Erichsen, tlf. 43 33 92 00
Direktør Peter Hermann, tlf. 43 33 90 00
Pressekoordinator Karen Bonnis, tlf. 43 33 93 04, mobil 61 55 49 25