Nordeas nomineringsudvalg for den ordinære generalforsamling 2015 er udpeget

16-09-14 15:10 | Pressemeddelelse

På Nordeas ordinære generalforsamling i 2014 blev det besluttet at nedsætte et nomineringsudvalg, der har til opgave inden den ordinære generalforsamling i 2015 at stille forslag om valg af bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesformand og revisor samt vederlag til bestyrelsesmedlemmer og revisor.

De fire største aktionærer med hensyn til stemmeret, som ønsker at deltage i nomineringsudvalget, har hver ret til at udpege et medlem. Desuden indgår formanden for bestyrelsen i nomineringsudvalget.

Nomineringsudvalgets sammensætning:
Torbjörn Magnusson, adm. direktør i If, udpeget af Sampo Abp
Mogens Hugo, bestyrelsesformand i Nordea-fonden
Per Frennberg, kapitalforvaltningschef i Alecta
Monica Caneman, bestyrelsesformand i Fjärde AP-fonden
Björn Wahlroos, formand for bestyrelsen

Torbjörn Magnusson er udpeget til formand for nomineringsudvalget.

Den ordinære generalforsamling afholdes torsdag 19. marts 2015.

Aktionærer, der ønsker at fremsætte forslag til nomineringsudvalget, skal fremsende disse skriftligt senest 31. decmber 2014 vi Nordeas hjemmeside www.nordea.com eller til følgende adresse:

Nordea Bank AB (publ)
Valberedningen
c/o Group Legal, H 50
SE-105 71 Stockholm

Yderligere information:
Torbjörn Magnusson, +46 8 792 81 12