Det svenske finanstilsyns godkender Nordeas fusionsplaner

17-05-16 8:40 | Pressemeddelelse

Vi hilser det svenske finanstilsyns godkendelse af fusionsplanerne mellem Nordea og datterbankerne, henholdsvis Nordea Bank Danmark, Nordea Bank Finland og Nordea Bank Norge, velkommen. Det er et vigtigt skridt i vores arbejde med at forenkle bankens juridiske struktur med det formål at ændre den norske, danske og finske bank til filialer af det svenske moderselskab. En filialstruktur vil gøre det muligt for os i højere grad at arbejde som Ét Nordea. Det vil styrke bankens governance og er et led i forenklingen af vores processer. Det giver banken en mere effektiv og enkel struktur og nedbringer den administrative kompleksitet. Filialstrukturen vil bidrage til at gøre os mere konkurrencedygtige til gavn for kunderne.

Gennemførelsen af fusionerne er fortsat betinget af de relevante myndigheders godkendelse og andre beslutninger i hhv. Danmark, Finland og Norge. Desuden er det en forudsætning, at fusionerne ikke er forbudt eller efter Nordeas bestyrelses vurdering forhindres af andet, der vurderes som væsentligt af Nordeas bestyrelse. Planen er, at fusionerne gennemføres i starten af 2017.
 
 
Yderligere information:
Martin Kjærsgaard Nielsen, pressechef, Danmark, 24 98 48 89
 
 
Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse er i overensstemmelse med det, som Nordea er pålagt at offentliggøre i henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter (1991:980) og/eller den svenske lov om værdipapirmarkeder (2007:528).